”Litauens Donbas” skrumper ind

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Litauen: Det polske mindretal i Litauen på 183.000 eller 6 pct. af Litauens befolkning har over årene skabt alvorlige konflikter mellem Litauen og Polen. Mange i Litauen, også på regeringsniveau, har betragtet det polske mindretal som nærmest en russisk ”5. kolonne”. Mindretallet er koncentreret omkring hovedstaden Vilnius (”Wilenszczysna”), uofficielt betegnet som ”Litauens Donbas”. Som bekendt har Donbas regionen i Ukraine haft særlig mange russere og russisk-talende, hvilket har skabt mange konflikter. Det polske mindretal har frygtet og også følt sig forfulgt af litauiske højrekræfter. 

Polakkerne har deres eget parti, ”Polakkernes Valgaktion (”Akcja Wyborczej Polakow na Litwie”, AWPL). En del herfra har deltaget i marcher til minde om Ruslands/Sovjetunionens sejr over nazismen og derudover samarbejdet med det russiske mindretals parti, kaldt Forbundet af Russere (”Sojus Rosjan”), både ved valg og i parlamentet. Argumentet er, at det er helt naturligt, at nationale mindretal samarbejder på politisk plan. Zbigniew Jedzinski fra AWPL er gået så langt som til at afvise både NATO og EU medlemskab. Krigen i Ukraine har mindsket opbakningen til den ret pro-russiske linje blandt polakkerne. ”Litauens Donbas” er, sagt med andre ord, blevet mindre, mest begrænset til byen Soleczniki (Salcininkai). Byen har ikke fået del i den økonomiske opgang og rummer også en del ældre. Det kan være årsag til de mere pro russiske følelser her. Waldemar Tomaszewski, i mange år leder af AWPL, stemte i parlamentet for resolutionen, der stempler Rusland som en ”terrorstat”. 

Det er generelt blevet svært i Litauen at udtrykke sympati for russere generelt. Det fik den litauiske litterat Tomas Venelova at føle, da han afviste at give russerne som sådan skylden for krigen. Det var mange litauere bestemt ikke enig med ham i. Der er polakker, der helt åbent støtter regeringen. Det gælder Evalina Dobrovska, der siden 2020 har således været landets justitsminister og bakket op om regeringens linje. Krigen i Ukraine har således kostet Rusland dyrt ikke kun på slagmarken, også på politisk plan.

Tager vi Østersøregionen har Sverige og Finland brudt neutralitetspolitikken og er på vej til at opnå fuldt NATO-medlemskab. Det blevet forsinket. Tyrkiet og Ungarn har tøvet med at stemme for, men det falder formentlig på plads inden alt for længe. Hertil kommer, som fremgået, den mindre støtte til Rusland fra det ret store polske mindretal i Litauen. Skulle der blive skabt fred i Ukraine vil stridighederne mellem Polen og Litauen formentlig genopstå, også de gamle stridigheder mellem Polen og Ukraine om fortolkning af historien.

Litauen er ikke eneste land i Europa med mindretalsproblemer, som skader forholdet til nabostater. Ungarn har deres med Rumænien og, ikke at forglemme med Ukraine. Som omtalt i mreast.dk har også Rumænien klaget over Ukraines nye lov om mindretal og vilkårene for de rumænere, der bor i landet. Ukraine, lyder det fra Bukarest, bryder Venedig konventionens bestemmelser om mindretals ret til uddannelse og brug eget sprog i forbindelse under retsmøder og i administrationen.