Polen har brug for en psykolog og bedre mediedækning

Af Ota Tiefenböck

Polen: I min kommentar i november skrev jeg, at det eneste det dybt splittede Polen stadig mangler at opleve er, at de to politiske overbevisninger og den dybt splittede polske befolkning begynder at slå hinanden ihjel. Søndag, knap to måneder efter at jeg skrev denne kommentar, skete det. En galning angreb søndag Gdansks borgmester Pawel Adamowicz, som mandag døde efter lægernes flere timers langt forsøg på at redde hans liv.

Angrebet har ikke direkte politiske motiver, men er uden tvivl resultat af det had, der gennemsyrer hele det polske samfund. Umiddelbart efter mordet på Adamowicz har det polske politi desuden anholdt flere personer som på sociale medier opfordrede til mord på flere andre polske politikere, herunder Donald Tusk. 

Hadet i det polske samfund er efterhånden så kolossalt, og der skal en ganske stor indsats til at få Polen til at fungere på en civiliseret måde igen. Jeg har i flere af mine tidligere kommentarer beskrevet splittelsen i det polske samfund. Den skyldes mange ting. Heriblandt et indgroet fjendskab mellem den liberale og nationalkonservative syn på Polens fremtid, Polens bemærkelsesværdige økonomiske vækst, men til en vis grad også en ringe mediedækning både i Polen og udlandet, herunder Danmark.

Jeg har i flere omgange beskrevet splittelsen i det polske samfund, og der er ingen grund til at gøre det igen, det kan man læse om i mine tidligere kommentarer. Polens økonomiske vækst, som mange mennesker er faldet i svime over, har haft, som jeg har beskrevet tidligere, sine omkostninger og yderligere har skærpet splittelsen af det polske samfund.

Medierne, både de polske og udenlandske, har dog med deres ensidige dækning også bidraget til denne splittelse. Det polske mediemarked er i lighed med resten af samfundet efterhånden også helt opdelt, på regeringsvenlige og oppositionsmedier med dermedfølgende hetz mod hinaden.

I udlandet, herunder Danmark, bliver dækning af Polen ofte fremstillet med et liberal synspunkt og har til dags dato kun sparsomt oplyst om baggrunden for den politiske udvikling i Polen. Det samme sker mere eller mindre også på sociale medier, hvor de liberale synspunkter og fremstilling af problemerne er i klar overvægt. Dog ser det ud til, at den seneste triste begivenhed fra Gdansk har været medvirkende til, at enkelte Facebook debattører efterhånden også har bemærket splittelsen af det polske samfund og tonen mellem de to politiske overbevisninger.

Denne ensidige dækning hjælper hverken læserne til at forstå situationen i Polen eller polakkerne, men er tværtimod med til at skærpe modsætningerne i Polen.

Det er lidt farligt for en kommentator at give udtryk for den slags kritik og ikke blot følge medie-mainstream. Man kan nemt kan blive stemplet som en forsvarer af nationalisme. Det er jeg absolut ikke.

Polen har brug for forsoning. En slags ægteskabsrådgiver eller psykolog og fokus på landets egentlige problemer. Polen har desuden brug for medier, som ikke blot gør det polske regerende parti Lov og Retfærdighed til syndebuk for alt det grimme, der sker i Polen. De liberale kræfter, som har regeret Polen tidligere, har nemlig deres del af skylden for den situation Polen står i i dag.

Skal Polen komme videre er det nødvendigt, at begge sider af de to politiske overbevisninger begynder at opføre sig civiliseret. At svine ustandseligt hinanden til er nemlig ikke civiliseret og kun fører til tragiske begivenheder, som den i Gdansk søndag. Polen har brug for, at begge konfliktens sider glemmer deres uoverensstemmelser og respekterer modpartens politiske og samfundsmæssige overbevisning. Det er ved at være sidste udkald. Sker det ikke, risikerer vi, at situationen i Polen tager overhånd.