Er Polen et mirakel? Næppe!

 Den danske ambassadør i Polen og det danske website Polennu.dk tegner et skønhedsbillede af den økonomiske udvikling i Polen, men økonomisk vækst og antallet af nye motorveje og indkøbscentre fortæller ikke nødvendigvis, hvorvidt et land er en succes

Af Ota Tiefenböck

Polen: Har man været i Polen før murens fald, kan man ikke andet end at undre sig. Det er ganske imponerende, hvad der er sket i Polen i løbet af de seneste knap 30 år. Den danske ambassadør i Polen Ole Egberg Mikkelsen falder da også i svime over udviklingen i Polen og kalder i sin kommentar i en række regionale dagblade Polen for et økonomisk mirakel.

Læser man det danske website Polennu får man et indtryk, at Polen kun kender til sejre. Økonomiske, kulturelle og sportslige og nærmest er et slaraffenlland. Et drømmeland, hvor det må være fantastisk at leve. Men er situationen i Polen virkelig så lyserød, som den umiddelbart ser ud, og oplyser ambassadøren og Polennu også om den bagsside, den økonomiske vækst har?

Nej, det gør de ikke. De tegner begge et urealistisk skønhedsbillede af Polen, som ikke har med realiteterne at gøre. Økonomisk vækst, antallet af motorveje, renoverede jernbaneforbindelser, nye lufthavne, kæmpemæssige indkøbscentre er nemlig ikke nødvendigvis målbare parametre for, hvorvidt et land er et mirakel eller ej. Den store økonomiske vækst, som Polen ganske rigtigt har registreret kommer nemlig ikke alle polakker tilgode. Hvorfor?

1) Det skønnes, at omkring to millioner polakker arbejder i andre EU lande. Det er det absolut største antal arbejdere fra et EU land. Hovedparten af disse arbejdere ser formentlig ikke et arbejdsophold i udlandet og åbning af grænserne efter 1989 som en mulighed for at lære et nyt land at kende, men derimod en nødvendighed. En chance for at klare sig og undslippe lave polske lønninger og usikre arbejdsforhold. Ifølge Bloomberg tjener 53 procent af polske migrantsarbejdere i udlandet ikke mere end 528 dollars per måned.

2) Polen er siden de politiske omvæltninger i 1989 blevet et polariseret samfund, hvor to befolkningsgrupper konstant bekæmper hinanden. Den liberale, intellektuelle befolkning fra især storbyerne, som har draget store fordele af omvæltningerne og globaliseringen og den mere jævne katolske befolkning med mere konservative synspunkter fra landet. Det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed, som har regeringsmagten i Polen i dag, er i fuld gang med en total, ind i mellem ganske kontroversiel, omstrukturering af det polske samfund. Det bringer store protester med sig, fra udlandet og i selve Polen. Protesterne er på sin vis et positivt tegn, da de viser, at demokratiet i Polen fungerer, men de viser også, at det polske demokrati og respekten for mindretallet er umodent og mere eller mindre ikke-eksisterende, og at regeringsmagten, uanset om den er i hænderne af den ene eller den anden side, mere eller mindre er baseret på en buldozer mentalitet.

3) Den store polske migration og landets økonomiske vækst betyder, at Polen mangler arbejdskraft, i hvert fald i de lavest betalte stillinger. Det skønnes, at op imod 1,5 millioner ukrainere arbejder til lav løn og ind i mellem i slave-lignedende arbejdsforhold i Polen. De ukrainske arbejdere er med til at holde de polske økonomiske hjul kørende, men hvorvidt denne arbejdskraft er en holdbar løsning og noget, der gør Polen til et mirakel, er straks mere tvivlsomt. Derudover skønnes det, at antallet af illegale ukrainske arbejdere i Polen formentlig er langt højere.

4) Polen er ifølge en undersøgelse lavet af Eurostat et land, hvor 23,4 procent af landets befolkning risikerer at ende i social fattigdom. Til sammenligning er samme risikofaktor henholdsvis 14 og 18,4 procent i nabolandene Tjekkiet og Slovakiet og 17,7 procent i Danmark.

5) Situationen ser ikke meget bedre ud i det polske sundhedsvæsen, hvor Polen ifølge Eurostat med udgifter på 4,7 procent af landets BNP ligger langt under EU gennemsnittet (7,2%) og blandt de EU lande, som bruger færrest penge på sundhed.

6) Det polske arbejdsmarked er ligeledes ganske specielt sammenlignet med resten af EU. Hele 27,5 procent af polske arbejdere i alderen 15-64 år er ansat på midlertidige arbejdskontrakter. Det er det højeste antal i hele EU, hvor gennemsnittet er 14,2 procent, og langt langt over nabolandene Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, som alle ligger langt under EU gennemsnittet.

 

 

 

Den danske ambassadør i Polen har til opgave at fremme danske interesser i Polen. Polen er et stort og attraktivt marked for danske virksomheder og et spændende land for danske turister. Ambassadørens kommentar om Polen er derfor ganske naturlig og forståelig. Hvilke interesser, der ligger bag Polennu ved jeg ikke. Jeg må blot konstatere, at hverken den danske ambassadør i Polen eller Polennu tegner et reelt billede af Polen.

Et land, hvis befolkning er polariseret som i ingen andet europæisk land, og som siden 1989 ikke har bestilt andet end at svine hinanden til, er uanset hvilken politisk overbevisning man har og hvilken side man holder med, ikke nogen succes. Polen er et dejligt land med massevis af historie og kultur og et skønt land at besøge som turist, men er ikke noget mirakel. Nej, Polen er snarere et trist bevis på, at der ikke altid kan sættes lighedstegn mellem økonomisk vækst og livskvalitet og succes.