Kurser for Mediernes Efteruddannelse

Illiberal broderskab udfordrer EU

Tilliden til politiske partier er ikke stor i Polen Foto: Ota Tiefenböck

I Ungarn og Polen har nationalkonservative partier, Fidesz og Lov- og Retfærdighedspartiet, flertal i landenes parlamenter. De to lande er ikke kun de skarpeste modstandere af EU’s migrationspolitik, men også de mest EU-kritiske i Centraleuropa. I EU efter Brexit skal nationalstaterne styrkes og magten ikke længere koncentreres i Bruxelles.

Den politiske udvikling i både Polen og Ungarn har været præget af et fælles ”illiberal gen” og en lang række anti-demokratiske tiltag. Flere kontroversielle love er blevet vedtaget til en skarp fordømmelse fra Bruxelles, som dog synes at være magtesløs. De to landes alliance umuliggør nemlig brugen af effektive midler som for eksempel Lissabon-traktatens artikel 7.

I begge lande er den politiske opposition desuden splittet og mere eller mindre uden indflydelse. Alt tyder på, den heller ikke kan formå at mobilisere kræfterne til næste parlamentsvalg i henholdsvis 2018 (Ungarn) og 2019 (Polen).

Vi søger svar

Hvad betyder den politiske udvikling i Polen og Ungarn for den samfundsmæssige udvikling i de to lande. Hvad kan den komme til at betyde for EU efter Brexit? Hvilken rolle kommer Ungarn og Polen til spille efter de kommende valg i Holland og Frankrig, hvor alt tyder på en styrkelse af de nationalistiske kræfter?

Vi tager til de to landes hovedstader, Warszawa og Budapest og møder politikere fra begge sider af det politiske spektrum. Vi taler med eksperter, journalister og med ganske almindelige polakker og ungarere. Hvad betyder den politiske situation for de to landes fremtidige udvikling? Og hvad betyder den for Europa i en tid, hvor EU er ramt af de største kriser i sin eksistens? Tag med til Polen og Ungarn og bliv klogere.

Tilmelding: Mediernes Efteruddannelse

Tyskland efter valget

Den tyske kansler Angela Merkel Foto: Jacques Grießmayer

Tyskerne går til valg 24. september. Det er i skrivende stund mere usikkert end nogensinde, hvordan Tyskland vil se ud bagefter. Vil Angela Merkel overhovedet kunne fortsætte som forbundskansler? Det er lige pludselig ikke længere så sikkert, efter at de tyske socialdemokrater er gået i offensiven under en ny formand. Og hvad med højrepopulisterne i partiet Alternative für Deutschland, som ventes at få et godt valg?

Hvordan vil tyskerne nu håndtere migrantkrisen. Vil man stille op med Trump, og hvad mener Tyskland nu om EU? Vi rejser til Berlin for at tage temperaturen på den politiske situation i Europas store land, som også er Danmarks nabo.

Tilmelding: Mediernes Efteruddannelse

Centraleuropa afviser flygtningekvoter

Det ungarske grænsehegn på grænsen til Kroatien Foto: Ota Tiefenböck

De centraleuropæiske lande Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ungarn er imod en obligatorisk fordeling af flygtninge mellem EU medlemslande. Landene ser det som en umulig opgave at integrere mennesker med en markant anderledes religiøs og kulturel baggrund. Frygten er især muslimske indvandrere.

Fordømmelse i Vesteuropa

Centraleuropæernes tilgang møder fordømmelse fra flere af de vestlige lande, men i Centraleuropa forstår man ikke vesteuropæernes forargelse. Vesteuropas multietniske samfund og integration af udlændinge ses som en fiasko, man ikke ønsker at gentage. Derudover ses Tysklands åbning af grænsen på EU’s vegne som et svigt af de aftaler, landene er bundet af via medlemskab af Schengen. De, der har brudt disse aftaler, skal selv bære ansvaret.

Er de øst- og centraleuropæiske landes holdning et udtryk for egoisme og mangel på respekt for fælleseuropæiske værdier, eller er den derimod et udtryk for rational tænkning, sund fornuft og ansvar?

Hvorfor?

Ønsker man at forstå de øst- og centraleuropæiske landes tankegang, er det nødvendigt at forholde sig til flere forskellige faktorer. Disse faktorer vil vi undersøge under vores besøg i tre af de centraleuropæiske lande, nemlig Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet. I alle tre lande taler vi med politikere, forskellige organisationer og tænke-tanke, eksperter og både tilhængere og modstandere af indvandring.

Tilmelding: Mediernes Efteruddannelse

Europas sidste diktatur på vej mod nye tider

Parlamentet i Minsk Foto: Ota Tiefenböck

Hviderusland er på vej i en ny periode i landets udenrigspolitiske orientering. Landets præsident Aleksander Lukasjenko har frigivet politiske fanger og indført en særlig visumfri ordning for EU-borgere. Han har desuden indgået en aftale med EU om at etablere flygtningelejre for afviste asylsøgere i Hviderusland.

Tilnærmelserne går også den anden vej. EU har ophævet de fleste sanktioner mod Hviderusland og synes ikke længere at have behov for at kritisere Lukasjenkos regime. Lukasjenko bliver heller ikke længere betegnet som Europas sidste diktator,

Hvad siger Kreml?

Hvideruslands tilnærmelser tyder på, at Lukasjenko ønsker et bedre forhold til EU og formentlig køre landet i stilling som en bro mellem Øst og Vest. Hans initiativ synes ikke at finde genklang i Kreml. Rusland har til trods for en aftale om åbne grænser indført grænsekontrol på de to landes grænser og skærpet tonen over for Lukasjenko.

Hvad betyder den nye udvikling for forholdet mellem Rusland og Hviderusland? Hvad betyder den for den indenrigspolitiske udvikling i Hviderusland? Er Hviderusland ved at fjerne sig fra Rusland, og kan vi forvente demokratiske reformer i landet?

Vi tager til Minsk og undersøger situationen. Vi taler med journalister og politikere. Vi møder bl.a. en tidligere hviderussisk præsidentkandidat, som efter flere års politisk asyl i Tjekkiet er vendt tilbage til Minsk.

Tilmelding: Mediernes Efteruddannelse

 

Uafhængighedspladsen i Kiev i marts 2014 Foto: Ota Tiefenböck

Uafhængighedspladsen i Kiev i marts 2014 Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine under lup

I november 2013 afviste Ukraines daværende præsident Viktor Janukovitj at skrive under på en samarbejdsaftale med EU. Hans beslutning resulterede i store demonstrationer på Uafhængighedspladsen i Kijev, som hurtigt spredte sig over hele Ukraine. En række begivenheder fulgte efter: Viktor Janukovitjs flugt til Rusland, russisk annektering af den ukrainske halvø Krim og kamphandlingerne i Donbas i det østlige Ukraine.

I maj 2014 blev Petro Porosjenko med overvældende flertal valgt til landets præsident. Ved sin indsættelse sagde han blandt andet, at han vil få situationen i Østukraine under kontrol, inden der er gået en måned. Der er nu indgået våbenhvile to gange, men der kæmpes fortsat. Rusland beskyldes for at puste til ilden og for at støtte de prorussiske separatister i Østukraine militært og materielt. Konflikten har foreløbigt kostet omkring 7000 mennesker livet og har sendt massevis af mennesker på flugt. Forholdet mellem Rusland og Vesten er endnu engang kommet på afveje.

Hvad er op og ned i konflikten, hvem har ret og hvem har uret? Hvad mener befolkningen? Er vi på vej i en ny kold krig eller har vi en kold krig allerede nu? Hvad har udviklingen betydet for ukrainerne og for de ukrainske medier? Vi tager til Kijev og tager pulsen på situationen i landet. Vi taler med journalister, politikere, uafhængige bloggere, kunstnere og ganske almindelige ukrainere. Vi taler med politikere fra hele det politiske spektrum, med politikere fra Petro Porosjenkos parti, med kommunisterne, som er blevet forbudt ved lov, med nationalisterne – partiet Svoboda og den ultranationalistiske bevægelse Højre Sektor. Vi mødes med Krim-tatarernes leder og medlem af det ukrainske parlament, Mustafa Jemilev, som har fået indrejseforbud til Krim i fem år, og besøger Centret for Undersøgende Journalistik og centrets leder Oleg Khomenok, som har været med til registrere dokumenterne fundet og forsøgt destrueret i Janukovitjs villa. Vi besøger den engelsksprogede avis Kyiv Post, taler med Ukraines mest populære forfatter Andrej Kurkov og med ukrainske bloggere. Er vi heldige – alt efter personernes program, kan vi muligvis møde landets premierminister Arsenij Jatsenjuk, tidligere premierminister Julija Timosjenko, borgmester i Kijev Vitalij Klitsjko, eller en af andre prominente ukrainske politikere.

Antal dage: 5
Sidste tilmeldingsdato: 29. februar 2016

Prisen inkluderer overnatning 4 nætter i dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse kr. 600 i alt), fly, alt lokaltransport, diverse oplæg, forfriskning ved møder, halvpension eksl. drikkevarer.

Fuld pris 14.000 kr. PU-støtte 6.500 kr.

Underviser: Ota Tiefenböck tlf: 27 12 94 44 ota@tiefenboeck.dk

Tilmelding: senest 29. februar 2016 Mediernes Efteruddannelse

 

 

Den serbisk-makedonske grænse Foto: Ota Tiefenböck

Den serbisk-makedonske grænse Foto: Ota Tiefenböck

Flygtningenes vej til Europa – allerede afholdt

Flygtninge og migranter strømmer til EU i en jævn og vedvarende strøm og fylder mediernes forsider i hele verden. Strømmen vil ifølge alle forudsigelser fortsætte og kan efter Ruslands militære engagement i den syriske krise endda tage til i styrke. De fleste flygtninge ankommer til EU via den såkaldte Balkan-rute, fra Grækenlandt til Makedonien, Serbien, Ungarn/Kroatien og via Østrig, videre til Tyskland og Skandinavien. De berørte lande melder om store problemer med håndteringen af de mange flygtninge og forsøger hvert på sin egen måde at håndtere problemerne. Vi følger flygtningenes rute fra den makedonske hovedstad Skopje til modtagelsescentret i den sydserbiske by Presevo, hvor en stor del af flygtninge bliver registreret, inden deres videre rejse mod EU, og taler med myndighederne og flygtninge om deres problemer. Efterfølgende tager vi videre til den serbiske hovestad Beograd, hvor vi blandt andet besøger Centret for Euro-Atlantiske Studier og taler med centrets direktør Jela Milic om problemerne, og om hvad de mange flygtninge i Serbien betyder for Serbiens forhold til EU. Vi tager videre til en af grænseovergangene mellem Serbien og Ungarn, hvor ungarerne har bygget et grænsehegn langs hele den ungarske grænse. Hvordan ser man på problematikken her? Efterfølgende tager vi til Budapest, hvor vi møder ungarske politikere fra begge sider af det politiske spektrum, heribland fra det ungarske ultranationalistiske parti Jobbik, og hører om deres syn på problematikken.

I alle disse lande besøger vi naturligvis også de respektive landes medier og journalister for at høre om deres forhold til- og dækning af flygtningekrisen.

Antal dage: 6
Sidste tilmeldingsdato: 17. december 2015

Prisen inkluderer 5 nætter i dobbeltværelse ( tillæg for enkeltværelse kr. 750 i alt), fly fra Kbh til Skopje, hjem fra Budapest, bustransport Skopje – Budapest, alt lokaltransport, diverse oplæg og mediebesøg, halvpension eksl. drikkevarer

Fuld pris 14.500 kr. PU-støtte 7.800 kr.

Underviser: Ota Tiefenböck tlf: 27 12 94 44 ota@tiefenboeck.dk