Zenit ansætter italiensk toptræner

Zenit Skt. Petersborg Foto- Vjatjeslav EvdokimovDen russiske storklub Zenit Skt. Petersborg fyrede for nyligt cheftræner Mircea Lucescu. Nu har klubben fundet hans erstatning, italienske Roberto Mancini.

Af Toke Theilade

Russiske Zenit Skt. Petersborg sluttede i denne sæson på en skuffende tredjeplads i den hjemlige liga, hvilket betyder, at de for anden sæson i træk misser kvalifikation til Champions League og må nøjes med Europa League. Dette var mere end den ambitiøse klub kunne acceptere, og cheftræner Mircea Lucescu blev derfor fyret efter blot et enkelt år i Skt. Petersborg.

Lucescu bliver erstattet af den tidligere Manchester City og Inter træner Roberto Mancini, der forventes præsenteret senere i dag. I løbet af sin trænerkarriere har Mancini blandt andet vundet tre italienske mesterskaber og et enkelt engelsk mesterskab, og forventningerne er høje til italieneren. Mancini har allerede mødtes med Aleksey Miller, der er direktør hos Zenit-ejerne Gazprom, og ifølge italienske La Gazzetta dello Sport, så bliver han velbetalt i Rusland. Mediet rapporterer, at han kan se frem til en årsløn på i mellem fem og seks millioner euro.

Derudover forventes Zenit at spendere stort på sommerens transfervindue. I løbet af det sidste år har klubben solgt store navne som Hulk, Ezequiel Garay og Axel Witsel, hvorfor pengekassen bugner.

I løbet af sin trænerkarriere har Mancini blandt andet vundet tre italienske mesterskaber og et enkelt engelsk mesterskab.

Share This