Zelenskyjs antirussiske offensiv: Hvad driver ham?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Over de sidste par måneder har Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj indført skrappe sanktioner mod medier og enkeltpersoner, der siges at være i ledtog med Kreml og udøver russisk propaganda. Det er gået ud over TV stationer og indflydelsesrige ”tycooner” med forbindelser til Kreml, som det siges. Hvad driver ham til at gøre det? Det spørgsmål rejser både ”Radio Free Europe” (4.3.2021) og tænketanken ”Carnegie Endowment”(24.2.2021).

Den mere aggressive adfærd stemmer ikke overens med de budskaber, Zelenskyj udmeldte under præsidentvalgkampen i 2019. Mange mener iflg. Radio Free Europe, at Zelenskyj gennem sin offensiv forsøger at rette op på de til tider dårlige meningsmålinger og score points i Washington, hvor Joe Biden har lagt op til en hårdere kurs over for Rusland.

USA og EU har krævet økonomiske reformer og bedre korruptionsbekæmpelse. De krav har Zelenskyj ikke efterkommet. Meningsmålinger viser, at Zelenskyj lige nu kun støttes af 23 pct. af befolkningen, kun lidt mere end tidligere præsident Pedro Porosjenko (18 pct.). Zelenskyjs aktioner er i første omgang blevet modtaget positivt i amerikanske forretningskredse i Ukraine, men der er frygt for, hvad der bliver det næste skridt.

Det hele skete uventet og uden baggrund i bestemte dramatiske hændelser. Aktionerne startede i februar med sanktioner over Taras Kozak, parlamentsmedlem for de Moskva orienterede parti ”Oppositionsplatformen- For Liv”. Han ejede tre TV-kanaler, 113, NewsOne og ZIK. De er alle lukket. Næste skridt var sanktioner rettet mod Viktor Medvedchuk, en af de magtfulde russisk-venlige rigmænd, hans 19 virksomheder samt 8 enkeltpersoner i inderkredsen omkring ham. Også Medvedtjuk er knyttet til ”Oppositionsplatformen-For Liv”. Medvedtjuk regnes af nogle for at være den reelle ejer af de nedlukkede TV-stationer. Han har selv været ramt af amerikanske sanktioner, hvilket formodentlig har gjort det lettere for Zelenskyj at sanktionere ham uden negative reaktioner fra Washington.

Han er beskyldt for ”finansiel terrorisme”. Medvedtjuk selv kalder beskyldningerne mod ham ”nonsens, han ser dem som et forsøg på at tvinge ham ud af politik og/eller i eksil. Medvedtjuk har i de seneste år optrådt som mægler i bestræbelserne for at få neddroslet kampene i Donbas regionen. Det er med sikkerhed et afsluttet kapitel.

Som sagt i analysen fra ”Carnegie Endowment” har Kreml reageret forholdsvis tilbageholdent på Zelenskyjs nye hårde linje. Det er kommet til skarpe protester fra Moskva, og alle forhandlinger om våbenhvile og fred i Donbas stillet i bero. Men reaktionerne har været mindre ”emotionelle” end forventet. Indgrebene over for de russiske medier gør det kun lettere at begrænse mediefriheden i Rusland selv. Der er udbredt ”Ukraine-træthed” i den russiske befolkning, også derfor kommer en yderligere optrapning af krigen i Donbas næppe på tale. Ruslands indsats i Donbas går lige nu mest på at udstede russiske pas og levere Sputnik 5 vacciner til borgerne. At USA accepterer Zelenskyjs offensiv, er i russisk optik endnu et udtryk for dobbeltstandard, når det gælder menneskerettigheder.