Zelensky takker for første millarder fra EU

Volodymyr Zelenskij Foto: President Of Ukraine

Ukraine: Den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky takkede tirsdag EU for de første tre milliarder euro fra låneprogrammet på i alt 18 milliarder euro, skriver Unian.

“Ukraine modtog de første tre milliarder euro fra det nye makrofinansielle program til en værdi af 18 milliarder euro. Jeg er taknemmelig over for EU og formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, for deres stærke støtte,” skrev den ukrainske præsident på Twitter. Han tilføjede, at det er nødvendigt at bevare Ukraines finansielle stabilitet for at sejre over aggressoren.

EU’s finansielle støtte har til formål at hjælpe den ukrainske regering med at opretholde statens gang. Det vil også gøre det muligt for Ukraine at sikre makroøkonomisk stabilitet og genoprette kritisk infrastruktur ødelagt af den russiske aggression – energiinfrastruktur, vandsystemer, transportnetværk, veje og broer. ota

Share This