Zelensky afvist ved aftenens Oscar uddeling. Et godt eksempel på filmindustriens hykleri, svarer ukrainsk minister

Foto: Pixabay

Ukraine: Academy of Motion Picture Arts and Sciences, som står bag uddeling af Oscars, afviser den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskys anmodning om at tale til deltagerne ved aftenens Oscar uddeling via en netforbindelse. Det sker for andet år i træk, og arrangørernes afvisning skaber vrede i Ukraine.

“Jeg tror, at hvis ‘All Quiet on the Western Front’ modtager en Oscar som den bedste fremmedsprogede film, mens præsident Zelensky, der er i en krig, leder landet og kæmper i den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig, ikke får lov til at tale ved Oscar-uddelingen, så kan man ikke finde et bedre eksempel på hykleri hos filmindustriens topledere og producenter,” siger den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba til Ukrinform og fortsætter:

“Jeg siger bare folkens, at hvis I skal til præmiere en film om krig, og mens I drikker champagne og har flotte kjoler og diamanter på, ikke vil høre historien om en rigtig krig, der sker her og nu, så er der noget galt med jer,” sagde Kuleba

Det er umiddelbart uklart, hvad afvisning af Zelensky skyldes. Sidste år afviste Oscar-produceren Will Packer Zelensky, angiveligt fordi man frygtede, at Hollywood kun ville oversvømme Ukraine med opmærksomhed, fordi de mennesker, der er berørt af konflikten, er hvide og har ignoreret krige rundt om i verden, der påvirker farvede mennesker. Traditionelt foretrækker Akademiet at fokusere på bidrag fra filmmiljøet og undgå alt politisk, skriver Variety. ota

Share This