Var der en fredsaftale i marts 2022?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Debatten om, hvorvidt der i marts 2022 var skabt en fredsaftale, der efter hensigten skulle standse krigen i Ukraine har taget yderlige fart efter offentliggørelsen af uddrag fra Jaroslav Trofimov’s bog “Our Enemy Will Vanish”. Trofimov er “Wall Street Journal” korrespondent.

I bogen siger Ukraine’s udenrigsminister Dmitro Kuleba, at der i 2022 godt nok var fredsforhandlinger, men ikke en aftale. Den konklusion deles ikke af alle. Eksistensen af en aftale blev i første gang omtalt i “Ukrainska Pravda” og bekræftet af Tayyip Erdogan, Tyrkiet’s præsident. Aftalen skal være opgivet efter daværende britiske premierminister Boris Johnson’s besøg i Kiev i starten af april. På mødet kan Johnson have truet med helt at standse de britiske våbenleverancer til Ukraine, dersom aftalen blev til virkelighed. Om Johnson handlede på egen hånd, ved vi ikke.

Listen over personer der har bekræftet at der forelå et færdigt udkast til en aftale er meget lang. På listen er 8 medlemmer af den ukrainske forhandlingsdelegation, tidligere ambassadør for Ukraine Valery Chalyi, tidligere rådgiver for Zelensky David Arakhamia, Fionia Hill, Rusland ekspert og rådgiver for det Hvide Hus, den tidligere israelske ministerpræsident Naftali Bennett, Tyrkiets udenrigsminister Mevlut Cavusoglu samt Rusland’s udenrigsminister Sergei Lavrov og Gerhard Schrøder, tidligere tysk kansler.

Rusland var dengang meget interesseret i en aftale, for det gik som bekendt elendigt på slagmarken i ugerne efter invasionens start den 24. februar 2022. Finjusteringen af aftalen skal have fundet sted samtidig med nyheden om massakren i Butja, en forstad til Kiev. Adspurgt dengang, om Ukraine stadig er interesseret i en aftale skal Zelensky have udtalt, “Ja, hvilket andet valg har vi?”

Aftalen ville have betydet, at Ukraine afstod fra at søge om optagelse i NATO, at Donbas regionen opnåede selvstyre, at der blev taget mere hensyn til det russiske mindretals rettigheder, og at spørgsmålet om Krims fremtidige status blev forhandlet videre. Altafgørende for Rusland var og er spørgsmålet om NATO medlemskab, for Ukraine mulige alternative sikkerhedsgarantier.