Václav Havels grøntsagshandler udskifter proletarerne med “Black Friday”

Af Ota Tiefenböck

Debat: Black Friday reklamerne får os i disse dage til at gå i selvsving over alle de mange tilbud, vi bliver bombarderet med. Vi ser dem alle vegne, i tv, radioen, aviserne, sociale medier, butiksvinduer, reklamer m.m. Det er ganske enkelt blevet umuligt at slippe for denne forbruger-hjernevask, som skal have os til at købe nye ting, vi i virkeligheden ikke har brug for og som oven i købet langtfra er så billige som reklamerne lover. Black Friday er blevet en del af vores hverdag, den frie verdens tempel, vi alle, i større eller mindre grad tilbeder.

Black Friday, denne berigelse, er kommet til os i begyndelsen af 00`erne fra USA, hvor store multinationale selskaber ville tjene endnu flere penge end de tjener i forvejen og have endnu større magt over os, end de har i forvejen. I dag er Black Friday så blevet en del af vores liv, som vi fik trukket hen over vores hoveder, godt hjulpet af vores demokratiskvalgte politikere. En materialistisk ideologi, som lover lykke og glæde ved at købe og forbruge. Naturligvis miljøvenligt og forsvarligt, fordi vi er bevidste forbrugere, som værner over vores planet.

Tjekkiets tidligere præsident Václav Havel, omtaler i sin bog “De magtesløses magt” en grøntsagshandler under det daværende kommunistiske regime i Tjekkoslovakiet. Hans butiksvindue er udsmykket med et skilt med påskriften “Proletarer i alle lande foren jer”. Grøntsagshandleren gør det ikke, fordi han er overbevist om, at proletarerne i alle lande skal forene sig, han er indirekte tvunget til det af det kommunistiske regime. Václav Havel beskriver ganske mesterligt baggrunden for, hvorfor grøntsagshandleren har dette skilt i sit udstillingsvindue og beskriver den moralske undergang, der prægede det daværende Tjekkoslovakiet. (Læs bogen).

De magtesløses magt er skrevet i 1970`erne. I dag, knap 50 år senere, har butiksvinduerne i Tjekkiet og i de fleste europæiske lande fået en ny mantra. Den hedder Black Friday og penge. Black Friday synes umiddelbart at være mere uskyldig end proletar-skiltet, men er den virkeligheden ikke ligeså manipulerende?

Havels grøntsagshandler havde skiltet fordi han indirekte blev tvunget til at deklarere sin loyalitet over for den socialistiske ideologi. En butiksindehaver anno 2020 er ikke på samme måde tvunget til at have et Black Friday skilt i sit butiksvindue, men det er han vel på sin vis alligevel. Er hans forretning en del af et multinationalt franchise, som de fleste jo efterhånden er, har han ikke noget valg. Han skal holde Black Friday. Det har butikkens moderselskab bestemt, altså andre har truffet beslutningen på hans vegne. De få butiksindehavere, som endnu ikke er blevet opslugt af en kæde og driver egen forretning har sådan set heller ikke noget valg. I hvert fald, hvis de som handlende vil overleve lidt endnu og forsøge at konkurrere med store multinationale selskaber, som efterhånden helt har overtaget markederne i Europa og hele verden. 

I dag er det de store multinationale selskaber, som har magten i deres hænder, på samme måde som statsmagten havde den i det kommunistiske regime i Tjekkoslovakiet. Det er denne globale kapitalismes højborg, som vores politikere i deres iver for global konkurrence har givet denne magt, mere eller mindre uden at regulere den. Mange af disse selskaber har i dag en omsætning, som er større end BNP i mange europæiske lande.

Det ville være naivt at tro, at det demokrati, vi alle lovpriser ikke har nogen begrænsninger og er så smukt som det bliver fremstillet. Vi lever i en verden, hvor penge betyder alt.

Vi lever i en tid, hvor multinationale selskaber truer vores frihed. I dag er det et skilt i et butiksvindue, regler for hvad handlingen af en film eller bog skal bestå af, og hvem der skal spille eller optræde i rollerne. Regler for, hvad man må skrive på sociale medier, hvis man ikke vil have sit indlæg slettet. Regler for hvad man må sige for ikke at blive stemplet som en fjende af demokratiet. I morgen kan det være en decideret forfølgelse af anderledes tænkende. I Øst og Centraleuropa ved man, at den slags begynder med smukke tanker om lighed for alle, men ender med censur og kontrol. Og ikke mindst mærkelige skilte i grøntsagsforretningerne.