USA sanktionerer fire georgiske dommere

Georgisk flag Foto: Frank Miller

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Georgien: Udadtil har USA et “partnerskab” med Georgien. Men Georgien er ikke “the shining star” i Kaukasus, set fra Washington. USA har indført sanktioner mod fire navngive georgiske dommere. USA mener, at der kun er tale om et “apolitisk indgreb”. De fire dommere, siger USAs udenrigsminister Anthony Blinken, har været involveret i hvad han selv betegner som “signifikant corruption”. De vil ikke længere kunne opnå visum til USA.

USAs handling har naturligt nok skabt stor vrede i den georgiske regering. De fleste iagttagere betragter da også sanktionerne som rettet mod Georgiens Drøm, regeringspartiet. Oppositionen hilser givetvis visumforbuddet velkomment.

Georgisk politik er lige nu stærkt polariseret. USA og EU mener, at Georgien bevæger sig i autoritær retning. Her henvises der bl.a. til loven rettet mod udenlandske agenter, der blev vedtaget for nogle måneder siden, hvorefter udenlandsk støtte til NGOere i Georgien skal registreres. Den type lov er ikke ukendt i flere vestlige lande. USA og en del NATO lande mener heller ikke, at Georgien helhjertet støtter Ukraine under krigen med Rusland.

Georgiens ministerpræsident, Irakli Garibashvili  har skarpt fordømt sanktionerne, ser dem som indblanding i uafhængige domstoles virksomhed i et suverænt land. Regeringen er ikke, siges det,  oplyst om, hvori den korruption i domstolssystemet der tales om, består konkret. Embedsfolk i Washington siger, at det ikke er “the standard”, dvs. ikke  er påkrævet. At indføre sanktioner, “smart sanctions”, mod enkeltpersoner har i mange år været en integreret del af amerikansk udenrigspolitik, Georgien støttede aktivt USA under krigene i Irak og Afghanistan, 30 soldater mistede livet i Irak, 300 blev såret. Det gør ikke den georgiske vrede mindre.

Share This