Uroligheder i Makedonien bryder ud

Den makedonske hovedstad Skopje  Foto: Ota Tiefenböck

Den makedonske hovedstad Skopje Foto: Ota Tiefenböck

Makedonien: 13 politimænd og fire demonstranter kom til skade tirsdag aften under en demonstration foran regeringsbygningen i Makedoniens hovedstad Skopje. Det skriver den makedonske nyhedsbureau MIA. OPDATERET MED VIDEO FRA SKOPJE

Politiet har ifølge det makedonske nyhedsbureau brugt vandkanoner og tåregas i et forsøg på at sprede demonstrationen i den centrale del af byen, hvor omkring 1000 demonstranter samledes i protest mod premierminister Nikola Gruevskis regering.

Demonstrationen er resultatet af den anspændte situation i landet, efter oppositionsleder Zoran Zaev i de seneste uger offentliggjorde en række kompromitterende optagelser med landets premierminister Nikola Gruevski og andre regeringsmedlemmer.

Zaev betegner optagelserne som en serie af bomber, som viser Makedoniens sande ansigt og siger, at protesterne vil vare ved, indtil Gruevskis regering går af.

Situationen i Skopje var onsdag morgen forholdsvis rolig, men nye protester er varslet til i aften. ota

https://youtu.be/d65-CtpyRkA

Share This