Ad

UNHCR forlanger, at Ungarn dropper nye regler for asylansøgere

Det ungarske grænsehegn på grænsen til Serbien Foto: Ota Tiefenböck

Ungarn: FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) opfordrer Ungarn til at droppe landets nye regler for asylansøgere. Disse er ifølge organisationen i strid med international lov, skriver Reuters.

Ungarn nedlagde i maj, efter en afgørelse af EU Domstolen, sine såkaldte transitzoner på grænsen til Serbien, men strammede samtidig reglerne for udlændinge, der ønsker søge asyl i Ungarn. Ansøgninger om asyl kan nu kun indgives på ungarske ambassader i nabolandene og ikke længere på grænsen. De nye regler kan ifølge UNHCR “kan for flygtninge være forbundet med en fare for, at de kan blive tvunget til tvangshjemrejse samt udsat for dårlig behandling.” Ifølge UNHCR ville det betyde et brud på en international aftale om menneskerettigheder fra 1951.

Ungarn afviser, at landets regler er i strid med internationale aftaler. “Illegal migration er i strid med ungarsk og europæisk lov” og de nye regler giver flygtninge mulighed for at søge asyl på en “reguleret måde”. ota