Ungarns ”vending mod øst”

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: Før 2010 var Viktor Orbáns politik både anti-kinesisk og anti-russisk. Men siden 2010 har Viktor Orbán satset på en alternativ vej for modernisering, som er mindre sårbar og mindre afhængig af EU og IMF, og det har først til en kursændring.

Ungarns ”overreliance” i forholdet til Vesten skal være mindre. Vestlige liberale og internationale kapitalister var i høj grad skyld i Ungarns økonomiske nedtur i 00`erne, siges det. Med satsningen på det illiberale demokrati og den ”uortodokse” økonomiske politik var den geopolitiske nyorientering bort fra EU og de vestligt dominerede finansielle institutioner og over mod Eurasien og Asien naturlig nok.

Den tidligere liberale-socialistiske regering er blevet skarpt kritiseret for ”gældsslaveri” i forhold til EU og IMF. For illiberalt demokrati og opgør med neoliberal økonomisk politik kendetegner netop Eurasien og Asien.

I særlig grad er der satset på et politisk og økonomisk samarbejde med Kina. Men ikke kun Kina. Udenrigsminister Péter Szijjartó peger således på fire søjler: ud over Kina, et udvidet samarbejde med Rusland, Georgien, Aserbajdsjan og Kazachstan, mere handel med den arabiske verden og inden for Europa samt en større satsning på Vest-Balkan.

Udvidet samarbejde med Eurasien og Asien er, siger Utmut Korkut i en interessant analyse i tidsskriftet ”East European Politics and Societies and Culture”, en gammel tanke og ideologi på højrefløjen i Ungarn, formuleret helt tilbage i mellemkrigstiden i form af den såkaldte ”neo-turanske” strategi.

Satsningen på Kina har ført til vedtagelsen i parlamentet i 2012 gående på, at udlændinge, og her tænktes især på Kina, skal kunne opnå fast ophold og statsborgerskab i Ungarn, hvis de køber for mindst 250.000 euro ungarske statsobligationer (”residency bonds”).

Den ordning skabte vrede i andre EU-lande. Hensigten var, ud over at opnå større uafhængighed i forhold til EU og IMF, at få finansieret statens gæld, der var nået op over 85 pct. af det ungarske BNP.

Desuden blev der satset på at få flere kinesiske investorer og handlende til Ungarn. Omkring 15.000 kinesere bor legalt i Ungarn. Inden for handel, fx med tekstiler og beklædning, står kinesere for over 20 pct. af omsætningen. De ungarske myndigheder bestræber sig for at oplyse kineserne om de ungarske skatteregler og ad den vej få dem bedre integreret i ungarsk økonomi.

De kinesiske varer er ret billige og derfor populære blandt ungarere med lave indkomster og derfor svære at undvære. Dertil kommer markante stigninger i antallet af kinesiske turister. De kinesiske investeringer kan ikke måle sig med de vestlige i omfang, men der har været et markant større kinesisk engagement i den ungarske bilindustri og kemisk industri, fx købet af BorsodCehm til en værdi omkring de 1.7 mia. dollar.

Samtidig hermed blev der oprettet nye fonde for finansiering af nye investeringer, bl.a. den særlige ”investment cooperation fond” for de centraleuropæiske lande. Ungarn og de andre Visegrad-landene betragtes i Beijing som et springbræt til EU’s indre marked og resten af EU.

Alle Visegrad-landene satser på udvidet økonomisk samarbejde med Kina. Omfanget af det kinesiske engagement i Ungarn og andre Visegrad-lande skal ikke overvurderes, men heller ikke negligeres.