Ungarns udenrigsministers udtalelse om angreb på ytringsfrihed vækker opsigt

Ungarns udenrigsminister Péter Szijjarto Foto- Cancillería del Ecuador

Ungarn: Det liberale mainstream angriber ytringsfriheden og misbruger groft retssystemet. Det udtaler Ungarns udenrigsminister Peter Szijjarto via de sociale medier. Han henviser i den forbindelse til arrestationen af Tibor Gaspar, en af lederne i det slovakiske oppositionsparti Smer og retssager og/eller forsøg på retssager mod repræsentanter for det serbiske mindretal i Bosnien, herunder Milorad Dodik. Han er også på USAs sanktionsliste. Han henviser også til de meget omtalte retssager mod Donald Trump i USA, og til at det i Tyskland overvejes at forbyde det højrenationale AfD. Selv præsident Frank-Walter Steinmeier har indirekte nævnt muligheden.

Eksemplerne er ikke enestående. Szijjarto undrer sig over, at Transparancy Index ikke har taget emnet op. Andre end Szijarto er bekymrede og taler om det, der mest af alt minder om en heksejagt mod anderledes tænkende, en ny-McCarthyisme og overgang til styret (“managed”) demokrati. Politikere fra de regeringsbærende partier i Slovakiet, fx Vladimir Bilcik, Ivan Stefanec og Michal Simec, alle medlemmer af Europa Parlamentet, har i skarpe vendinger kritiseret Sziijjarto for hans udmelding, hvorimod den naturligt nok støttes af repræsentanter fra Smer, fx Monika Benova, medlem af Europa-Parlamentet for Smer.

Der holdes parlamentsvalg i Slovakiet. At dømme efter meningsmålinger er det ikke udelukket, at Smer ledet af Robert Fico genvinder regeringsmagten. Det vækker bestemt ikke begejstring i det liberale mainstream. Søren.Riishøj

Share This