Ungarns udenrigsminister: Vi havde ret, alt går som vi har forudsagt

Ungarns udenrigsminister Péter Szijjarto Foto- Cancillería del Ecuador

Ungarn: Den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó mener, at “Europa lider af krigspsykose.” Grunden til Szijjártós udtalelse er den franske præsident Emmanuel Macrons udmelding om muligheden for at sende tropper til Ukraine. Péter Szijjártó mener, at Macrons ord er et bevis på, at Ungarn havde ret omkring konflikten i Ukraine. Nemlig, at sanktionerne mod Rusland ikke fungerer og at krigen ikke kan vindes på slagmarken. Han understreger, at der skal gøres alt for at undgå en konflikt mellem NATO og Rusland.

“Jo længere krigen varer, jo flere mennesker vil dø, og jo værre vil det være for Ukraine. Jeg har i flere måneder hørt, at ukrainerne kunne forbedre deres position på slagmarken, hvilket ville give dem mulighed for at gå ind i forhandlingerne fra en bedre position. I de seneste uger er det blevet klart, at dette scenarie er mislykket, tiden er på Ruslands side,” sagde Péter Szijjártó på Kossuth Rádió. ota

Share This