Ungarn vil bygge en mur mod flygtninge
Ungarn: Et fire meter højt hegn vil i den kommende tid blive bygget på den 175 kilometer lange ungarsk-serbiske grænse. Det besluttede Ungarns parlament i dag, skriver ungarske medier.
Murens formål er at holde de mange flygtninge, som i løbet af den seneste tid er kommet til Ungarn, væk fra landet.
Ungarn har blot i løbet af den seneste tid modtaget 57.000 flygtninge, som for de flestes vedkommende er kommet via Grækenland, Makedonien og Serbien. Det er disse flygtninge Ungarn ønsker at holde væk fra landet.
Det ungarske regering ønsker ligeledes at vedtage en resolution, som vil slå fast, hvilke lande kan betegnes som ”sikre lande”, så der bliver mulighed for at returnere flygtningene dertil.
Den ungarske regering begrunder sin beslutning med, at landet kan ikke vente til der bliver truffet en fælles beslutning i EU.
Ungarn er ikke det eneste land, som vil have et hegn eller en mur på grænsen til et ikke EU land. Bulgarien har ligeledes bygget en mur langs den bulgarske grænse til Tyrkiet. Serbien har foreløbigt ikke reageret på den ungarske beslutning. ota