Ungarn udvider samarbejdet med Kina, også når det gælder sikkerhed

Ungarns udenrigsminister Péter Szijjarto Foto- Cancillería del Ecuador

Ungarn: Ungarn opfører sig “ukorrekt” også, når det gælder forholdet til Kina. Nu vil samarbejdet mellem de to lande efter alt at dømme også omfatte emner med relation til statens sikkerhed. Emnet blev drøftet for nylig på et møde mellem Orbán og hans kinesiske kollega og senest under et besøg af Kina’s minister for offentlig sikkerhed, Wang Xiaohong. Bekæmpelse af terrorisme og transnationale forbrydelser er placeret særlig  højt på dagsordenen. Ungarns samarbejde med Kina er et led i strategien “åbningen mod øst”, et forsøg på at undgå for stor afhængighed af EU og USA.

Både EU og USA kræver mindre tætte økonomiske og politiske relationer til Kina. Andre EU lande end Ungarn makker ret. I EUs sidste sanktionspakke mod Rusland er tre kinesiske virksomheder medtaget på listen. Det passer bestemt ikke Ungarn. “Huawei Technologies” har placeret sin første fabrik for logistik og produktion af udstyr og formentlig også for kunstig intelligens uden for Kina i Ungarn. BYD, den kinesiske bil gigant, har valgt Ungarn som første sted for bilproduktion uden for Kina. For nylig blev 75 året for oprettelse af diplomatiske forbindelser mellem de to lande markeret. Søren.Riishøj

Share This