Ungarn opretter udvalg til bekæmpelse af korruption

Ungarns parlament i Budapest Foto: Ota Tiefenböck

Af Michael Skovgaard

Ungarn: I forlængelse af striden med EU-kommissionen ang. misbrug af EU-midler har Ungarns regering meddelt, at man vil oprette en uafhængig instans, som skal overvåge fordelingen af EU-midler. „Den skal forebygge og korrigere uregelmæssigheder og egentlige lovbrud“, lyder det i et dekret fra Viktor Orbán – det skriver flere tyske medier.

Målet er åbenbart at få frigjort de EU-midler til genopretning af økonomien i forlængelse af Covid-19 pandemien, som Ungarn ikke har fået udbetalt. Ungarn er mistænkt for en klike omkring Orbán, som på uretmæssigvis har beriget sig selv med EU-midler. Hjælp for flere mia. euro er indtll videre indefrosset.

Regeringen i Budapest vil nu oprette en uafhængig instans, som skal undersøge korruptionsniveauet frem tll 21. november. Desuden vil regeringen nedsætte en arbejdsgruppe, som skal rådgive den nye instans.

Halvdelen af denne gruppe kommer til at bestå af regeringsmedlemmer, mens resten kommer fra NGO‘er. Ifølge den venstreorienterede ungarske avis Nepszava er det et entydigt tegn på, at Orbán er ved at bøje sig for presset fra EU-Kommissionen. 

Share This