Ad

Ungarn og Polen, ligheder og forskelle

Formand for PiS partiet Jaroslaw Kaczynski Foto: M. A. Cholewicz

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn/Polen: Ungarn er under Orbán blevet en ”mafia-stat”. Så langt er Polen slet ikke nået uanset, at Jaroslaw Kaczynski har talt om at oprette ”et Budapest i Warszawa”. Det siger den kendte ungarske ”orbanolog” og Orbán-kritiker Bálint Magyar, i et yderst interessant interview i det polske ugeskrift ”Newsweek” (38.2020).

To årsager til forskellene politisk er partistyrke og valgsystem. Fidesz har ved valgene fået flere stemmer end Lov og Retfærdighedspartiet. Nok så vigtigt har valgsystemet i Ungarn været endnu mere til fordel for det største enkeltparti end i Polen.

I 2010 fik Fidesz 53 pct. af stemmerne, men 67 af pladserne i parlamentet, nok til at ændre grundloven. Fidesz har langt mere systematisk end Lov og Retfærdighedspartiet sat sig på de statslige institutioner, besat dem med egne folk.

Der er også ligheder mellem de to lande. Både Orbán og Kaczynski har grebet ind over for retssystemet, herunder over for anklagemyndigheden (herhjemme betegnet rigsadvokaturet). Begge ser bestemt ikke positivt på årene efter 1989, hvor liberale og socialister for det meste sad på regeringsmagten.

I Polen er den periode kaldt den ”tredje republik”. Regeringerne var i Kaczynski’s og Orbán’s optik korrumperede og regerede kun til fordel for den herskende liberale og socialistiske elite. ”Folkets interesser” blev groft tilsidesat. Xenofobi og modstand mod immigration har været udbredt i begge lande. ”Polen blev ”bragt i ruiner” af socialister og liberale, lød det fra Lov og Retfærdighedspartiet under valgkampen i 2015. Set i historisk lys er øget politisk kontrol over retssystemet og administrationen for så vidt logisk, ses som både nødvendig og retfærdig. 

Bevægelsen i autoritær retning har været mere markant i Ungarn end i Polen, fastslår Bálint Magyar. Retssystemet og administrationen har vist sig mere modstandsdygtig i Polen, også i medierne. I Ungarn er det svært at se for sig et skifte (”powrot”) bort fra autokratiet. Mulighederne i Polen er klart bedre, hvis oppositionen vinder flertallet ved næste valg.  

Ideologisk er Kaczynski og Orbán ret forskellige. Kaczynski hælder over mod den autoritære konservative-bureaukratiske variant, Orbán derimod er patron og står for en post-kommunistisk mafia-stat. Systemet i Ungarn er klart mere centraliseret. I Polen har oligarker en langt svagere position. Den polske model er primært styret ud fra ideologi. Orbán derimod skifter ideologi efter behov, optræder kynisk. Den ene dag råber han op om faren for immigration fra muslimske lande, næste dag forhandler han med arabiske forretningsfolk og erklærer, at Islam har en ”positiv virkning” i Vesten, skriver Bálint Magyar.

Reelt er Fidesz ikke et politisk parti, snarere et transmissionsbælte mellem top og bund, fra patronen Viktor Orbán og inderkredsen omkring ham og ned til ”folket”. Kaczynski og hans parti er mest opsat på at underlægge sig den politiske magt og føre en ekspansiv ideologisk politik. Orbán derimod satser på at koncentrere magten omkring sig selv og også sætte sig på økonomien i alliance med oligarker, som er tæt på ham selv.

Han viger heller ikke tilbage for at samarbejde politisk og økonomisk med Vladimir Putin og russiske oligarker, hvis han ser en fordel. Donald Trump er også en partner. Heller ikke et samarbejde mellem Erdogan i Tyrkiet og Aliyev i Aserbajdsjan er noget problem. Derfor taler Bálint Magyar om Orbán’s Ungarn som en ”mafia-stat”. Lorinc Mészároz, oligark og tæt på Orbán, er de facto Ungarns rigeste mand, mener han.

De to lederes levevis har (og er) også været meget forskellig. I forhold til Orbán er Kaczynski nærmest en puritaner. Han har levet ganske beskedent og har i mange år boet hjemme hos sin nu afdøde mor sammen med sine tre elskede katte.