Ungarn og Georgien aftaler ny energi-pipeline

Illustrationsfoto: KlausMiniwolf

Ungarn/Georgien: Ungarn og Georgien har planer om en pipeline, som kan ændre Europas energiforsyning radikalt. Det sagde Viktor Orbán efter et møde med Georgiens premierminister Irakli Garibasjvili i Budapest – det skriver Remix News.

Orbán sagde, at et helt nyt energisamarbejde er ved at tage form, og her har Ungarn en særlig interesse. De to lande vil skabe en særlig pipeline, som skal bringe strøm fra Aserbajdsjan til Ungarn via Georgien og Rumænien.

Ifølge Orbán vil projektet kunne erstatte den gas, som hidtil har været brugt til at producere strøm. Med den kommende løsning kan Ungarn modtage strøm direkte, og Georgien støtter projektet.

Orbán tilføjede, at EU tog en meget dårlig beslutning, da man åbnede for medlemsskab for Moldova og Ukraine, men ikke for Georgien. Ifølge den ungarske premierminister har landet arbejdet hårdt på at opnå kandidatstatus gennem de seneste år. Ungarn vil fortsat støtte arbejdet med at få Georgien anerkendt som EU-kandidat og vil stille eksperter til rådighed under kommende forhandlinger. Desuden vil de to lande øge det økonomiske samarbejde.

Garibasjvili tilføjede, at Georgien også ønsker at blive medlem af NATO, og at landet allerede har ydet store ofre i form af bidrag til fredsbevarende missioner i Irak og Afghanistan.

Share This