Ungarn og EPP gruppen og corona beskyttelses-lov

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: I begyndelsen af april underskrev 13 partier i den kristelig-demokratiske gruppe (EPP) i Europaparlamentet en erklæring med krav om permanent udelukkelse af Fidesz, Viktor Orbáns parti. Siden er tallet vokset til 14.  Borgerplatformen, Polens største oppositionsparti, har også tilsluttet sig kravet. 

Den umiddelbare årsag var vedtagelsen af den særlige ”corona beskyttelseslov”, der giver regeringen i Budapest mulighed for at tilsidesætte parlamentet og regere via dekreter. Men, skriver den kendte franske politolog Jacques Rupnik i en analyse for ”Eurozine” (10.4.2020), nok så vigtigt er de partier, der mangler, eksempelvis Tysklands CDU/CSU, det østrigske ÖVP, det spanske ”Partido Popular”, Republikanerne i Frankrig samt Berlusconi’s ”Forza Italia”. Med andre ord, EPP er stadig splittet i ”Ungarn-spørgsmålet”.

Fidesz og EPP spørgsmålet har været højaktuelt, siden et flertal i Europaparlamentet i september 2018 opfordrede Rådet til at iværksætte Lissabon-traktatens artikel 7 over for Ungarn og Polen. Artikel 7 giver mulighed for at suspendere de to landes stemmeret i EU, forudsat at alle andre EU-lande tilslutter sig forslaget. Det er der ikke udsigt til. 

Fidesz fik suspenderet sit medlemskab af EPP i marts 2019, den endelige afgørelse om eksklusion af Fidesz eller ej er blevet udsat i flere omgange. Orbán selv vil helst forblive ”enfant terrible” i gruppen, forsøge at ændre gruppen indefra i en mere national-konservativ retning, Alternativet er at hans parti bliver en ”stor fisk” i en mindre gruppe i Europaparlamentet, hvilken er svært at få øje på lige nu.

At Sebastian Kurz i Østrig er gået i regering med De Grønne og Salvini ikke længere er minister i Italien er ikke godt set med Orbáns øjne. Set fra Budapest er forsøgene på helt at ekskludere Fidesz fra EPP en ”ideologisk kampagne” mod Ungarn og understøttet af den ungarsk-fødte milliardær Georg Soros. Problemet for EPP er, at Orbán er populær i Ungarn og især i det sydlige Tyskland og i Østrig.

De kulturelle og økonomiske bånd er tætte. Orbáns prestige voksede, da han i 2015 gik imod den åbne dør politik i flygtningespørgsmålet. Der tales ligefrem om en Budapest-Wien-Berlin akse. Ungarn har en pæn opbakning i gruppen af Visegrad-lande, især i flygtninge- og migrant spørgsmål. Visegrad-landene og det ”nye” Europa er generelt modvillige over for at straffe Ungarn. De ved, at pilen måske en dag bliver rette mod dem selv. Skellet mellem det ”ny” og ”gamle” Europa er stigende. 

Orbán kom til magten i 2010, men i flere år, i den periode Barroso var formand for EU Kommissionen, var Fidesz stort set fredet i EU-sammenhæng, også inden for EPP-gruppen. Det blev ændret, da Frans Timmermanns blev kommissær fra 2014 frem til 2019. Både Polen og Ungarn kom nu på anklagebænken. Donald Tusk var formand for Kommissionen.

Ursula von der Leyen, den ny EU-kommissær efter Donald Tusk, blev kun valgt med snæver margin. Uden Fidesz’ stemmer var hun ikke valgt. Det glemmer Orbán ikke at gøre opmærksom på, og von der Leyen ved det godt. Dagen efter den kontroversielle ”corona beskyttelseslov” var vedtaget i det ungarske parlament kom von der Leyen en erklæring, der advarede mod at bruge kampen mod corona til at udhule fundamentale menneskerettigheder og demokratiske værdier, men uden direkte at nævnte Ungarn.