Ungarn afviser pandemihjælp fra EU, hvis den er knyttet til landets homolov

Viktor Orbán Foto: European People’s Party

Ungarn: Ungarn er ikke villig til at acceptere penge fra EU`s særlige fond for at hjælpe EU landene med genopbygning efter coronaviruspandemien, hvis den er betinget af, at Budapest afskaffer sin lov, der begrænser oplysninger om homoseksualitet. Det siger Ungarns premierminister Viktor Orbán. Viktor Orban offentliggjorde beslutningen fredag.

Ungarn indførte for nylig et lovforslag, der begrænser unges adgang til oplysning om anden seksualitet end heteroseksualitet og om andre kønsidentiteter end den, en person har fødslen. Europa-Kommissionen tog juridiske skridt mod Ungarn i sidste uge og beskylder Ungarns regering for at krænke rettighederne for lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle eller transpersoner (LGBT). Kommissionen har af samme grund ikke godkendt Ungarns genopbygningsplan.

Orban planlægger også at gennemføre en folkeafstemning om det kontroversielle lovforslag. ota

Share This