Undskyld, men jeg kan ikke klare denne mand

Foto:  United States Congress

Foto: United States Congress

Af Ota Tiefenböck

Ota -nyt billedeBlog: Jeg betragter mig selv som et rummeligt menneske. Jeg ser mange forskellige mennesketyper, møder mennesker, som tilhører flere etniske grupper, har forskellig seksualitet og er på flere forskellige uddannalsesniveauer. Jeg kender massevis af mennesker, hvis holdninger ligger langt fra mine egne. Vi respekterer hinanden og ser ikke noget problem i, at vi har forskellige holdninger. Det er mig derfor lidt af en gåde, og noget jeg rent faktisk ikke bryder mig om ved mig selv, at jeg i den nuværende ukrainske konflikt ser rødt, hver gang et bestemt menneske dukker op og ytrer sig.Det er helt sikkert Putin, vil mange sige. Nej, det er det ikke, må jeg skuffe, vil ønske, det var så enkelt, fordi Putin bryder jeg mig absolut heller ikke om.

Nej, personen jeg har i tankerne er den amerikanske senator John McCain. Ham der hele tiden kommer med stikpiller, hele tiden puster til ilden uden på noget tidspunkt over hovedet at sige noget konstruktivt eller fornuftigt.

Det er som om manden helt har sin egen dagsorden, og ingen, bortset fra de ukrainske medier, som jo ganske forståeligt elsker alt anti-russisk, kan nå ind til ham.

Ærligt talt, jeg kan slet ikke have manden, jeg bliver vred, når jeg ser hans fjæs, og jeg synes, han opfører sig tåbeligt.

Jeg er godt klar over, at jeg hermed bevæger mig ind på et meget farligt område. Det kan nemlig ind i mellem føles, at kritik af den vestlige indsats i den ukrainske konflikt er lig med sympatier for Rusland eller den russiske præsident Vladimir Putin.

Her vil jeg gerne understrege, at jeg som barn har oplevet ”broderfolket” i 1968 besætte mit land Tjekkoslovakiet. Det havde faktisk ret store konsekvenser for mit liv. Behøver jeg at sige, at det ikke er positivt ment? Med andre ord, det ville være helt absurd at beskylde mig for at være prorussisk.

Den ukrainske konflikt bliver med tiden mere og mere indviklet, men vi bliver nødt til at bevare den sunde fornuft og ikke lade os rive af med provokationer.

De mennesker der bruger dem, i det her tilfælde John McCain, som konstant kommer med provokerende udtalelser, er trænet i at sige de rigtige ting på de rigtige tidspunkter og oven i købet vedhæfte demokratiets hellige stempel på sine udtalelser.

Det er umiddelbart svært at se, hvilken interesse John McCain har i den ukrainske konflikt. At begynde Tredje Verdenskrig er vel ikke noget at stræbe efter, selvom man har sit på det tørre over there, men opfordringen herfra må lyde på, vær mere kritisk, tænk over, hvad der foregår og hvad medierne serverer for dig.

Livet har for det meste mange flere farver end sort og hvid, og det at man er amerikansk senator iklædt det helt rette tøj, sminket en halvtime inden man lader sig fotografere og kaster omkring sig med ord som demokrati, betyder ikke nødvendigvis at man har ret.

Share This