Undergraver Kina Vestens sanktioner mod Rusland?

Illustrationsfoto: Министерство обороны Российской Федерации

Af Michael Skovgaard

Rusland: Trods Vestens hårde sanktioner mod Rusland fortsætter krigen i Ukraine. Og den stormagt, der gør det muligt for Putin at fortsætte, lader til at være Kina – det skriver den konservative amerikanske tænketank Gatestone Institute.

Kort før Ruslands invasion i Ukraine underskrev Rusland flere kontrakter med Kina til en samlet værdi af flere hundrede mia. dollar. Det drejer sig om salg af olie og gas til samlet værdi af 117 mia. dollar. Og den 18. februar – seks dage før invasionen – meddelte Rusland, at man havde indgået en aftale med Kina om leverancer af 100 mio. tons kul til en værdi af 20 mia. dollar. På selve datoen for invasionen ophævede Kina restriktioner for import af russisk hvede, som angiveligt skulle have været begrundet med en plantesygdom. Og dertil kommer, at Kina havde haft en dårlig hvedehøst.

Alle disse aftaler, som undergraver Vestens sanktioner mod Rusland, bidrager til at holde Rusland finansielt kørende. Kina kan dermed vise sig at blive en vigtig aftager af hvede og især solsikkekerneolie som alternativ til europæiske lande, der er ramt af vestlige sanktioner. Sidstnævnte har medført voldsomme hamstringer i blandt andet Tyskland, hvor produktet er væk fra hylderne. Det har kuriøst nok medført, at flere tyske restauranter ikke længere serverer pommes frites på grund af mangel på fritureolie.

Kina har ikke fordømt Vestens sanktioner mod Rusland – i øvrigt i lighed med Brasilien og Indien – og flere kinesiske regeringstalsmænd har udtalt, at man vil fortsætte samhandlen med Rusland af hensyn til gensidig respekt, ligeværd og nytteværdi.   

Endvidere antydes det i artiklen, at Kina hjælper Rusland med at gemme penge på off-shore konti eller muligvis hjælper med at „hvidvaske“ aktiver i dollar, som er underlagt sanktioner. Ingen ved reelt, hvor mange mia. dollar Rusland har gemt i lande som f. eks. Panama, og hvordan disse midler cirkulerer tilbage i Putins krigsøkonomi.

Bloomberg bekræfter i store træk artiklen fra Gatestone Institute. Mediet skriver, at Kina åbenbart især køber kul fra Rusland, som var øremærket Europa, med en pæn rabat. Og afregningen foregår åbenbart i den kinesiske valuta yuan, hvormed de to lande kan undgå dollar-restriktionerne. Det forlyder endvidere, at Kina i stigende grad ophører med at bruge dollar som betalingsmiddel.

Redaktionel note: Gatestone Institute har haft ry for at være et upålideligt medie, som angiveligt bringer „fake news“. Den primære årsag skulle være en række artikler tilbage fra 2012-2105, hvor tænketanken blev beskyldt for at være „islamofobisk“, fordi den havde berettet om no-go zoner i svenske storbyer med islamiske parallelsamfund. Den lader vi så stå et øjeblik med henvisning til den seneste udvikling i Sverige og Paludans koran-afbrændinger.

Share This