Ukrainsk ultranationalist: Problemerne er løst

Dmitro Jarosj Foto: Glavnie Novosti

Dmitro Jarosj Foto: Glavnie Novosti

Ukraine: Leder af den ultranationalistiske organisation Højre Sektor, Dmitry Jarosj meddeler, at problemet mellem de ukrainske styrker og Højre Sektor er løst. Det skriver det ukrainske nyhedsbureau Ukrinform.Højre Sektors enheder i landsbyen Pokrovske i Dnepropetrovsk region og landsbyen Pisky i Donetsk region er løbet af de seneste dage blevet omringet af det ukrainske militær, som ønsker at legalisere Højre Sektors enheder og føje dem til det ukrainske militær eller afvæbne dem.

”Kremls provokation, hvis formål var at skubbe de frivillige i en konflikt med hæren er neutraliseret og gudskelov for det, brodermord er uacceptabel, skriver Jarosj på sin Facebook profil.

Det er uklart, hvilken aftale militæret og Højre Sektor har indgået, men Dmitry Jarosj giver udtryk for, at den eneste holdbare løsning på problemet er, at det ukrainske parlament vedtager en lov om de frivillige korps.

”Alle andre muligheder vil kunne ødelægge den frivillige indsats og åbne vej for russisk terrorisme, advarer Dmitry Jarosj. ota

Share This