Ukrainsk ministerium indleder samarbejde med ultranationalister
Ukraine: Det ukrainske indenrigsministerium og den ultranationalistiske ørganisation, Højre Sektor, er blevet enige om at samarbejde. Samarbejdets hovedformål er at beskytte Ukraine for terroristerne, oplyser talsmand for ministeriet, Anton Gerasjenko, ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian.
Ifølge talsmanden blev Ukraines indenrigsminister Arsen Avakov og talsmand for Højre Sektor, Borislav Birch, blandt andet enige om begrænsning og kontrol af ulovlig våbenhandel i Ukraine. Parterne har ligeledes aftalt at udveksle oplysninger, som kan føre til bedre beskyttelse af landet i forhold til terrorisme.
Mødet mellem de ukrainske myndigheder og Højre Sektor er blevet til på baggrund af en trussel fra Højre Sektors leder Dmitrij Jarosj, som søndag anklagede blandt andre indenrigsminister Arsen Avakov for kontrarevolution og truede med en bevæbnet march mod Kiev.ota