Ukrainsk militær i voldsom kritik for Debaltsevo fald

Det ukrainske militær Foto: Det ukrainske Frosvarsministerium

Det ukrainske militær Foto: Det ukrainske Frosvarsministerium

Ukraine: Det ukrainske militær høster alle steder fra en voldsom kritik for tabet af Debaltsevo. Grunden til ukrainernes fald er blevet udråbt især til at være dårlig ledelse og mangel på kommunikation, skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian.

”Det (tabet af Debaltsevo) er ikke et bevis på russernes overtag, det er et bevis af masser af heltemod af folkets hær, men også af en åbenlys inkompetence, hvis ikke mere end det, fra den øverste ledelse, skriver lederen af den frivillig baljon Donbas, Semen Sementjenko på sin Facebook profil.

Han beskylder den ukrainske ledelse for manglende koordination af militærets virke ved Debaltsevo, ikke kun ved kampene, men også da de ukrainske soldater skulle trækkes tilbage fra Debaltsevo.

”En kolonne på vejstrækningen væk fra Debaltsevo blev efterladt helt uden dækning, siger han.

Den ukrainske militærledelse afviser og har ifølge Unian beskyldt bataljonen Krivbas, bestående af frivillige, for at være medvirkende til tabet af Debaltsevo. Bataljonen forlod angiveligt sin post i Debaltsevo.

Det afviser dog lederen af bataljonen Mykola Kolesnjik.

”De siger intet om, at vi ikke fik nogen forstærkninger, at der var ingen ledelseforbindelse, at vi blot måtte se til, at de sårede døde omkring os, da ingen kom for at evakuere dem, siger han. ota

Share This