Ukrainsk filminstruktør dømt til 20 års fængsel

Oleg Sentsov  Foto: Youtube

Oleg Sentsov Foto: Youtube

Ukraine/Rusland: Den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov er ved retten i Rostov ved Don blevet idømt 20 års fængsel. Det skriver russiske medier.Oleg Sentsov er dømt for terrorisme og blev fundet skyldig i ”terroristvirksomhed, som han har været leder af, to terrorangreb, forberedelse af et terrorangreb, forsøg på at skaffe sig sprangstoffer og illegal omgang med skydevåben for en organiseret gruppe.”

Oleg Sentsov afviser alle anklager og sagde ved afsigelse af dommen, ”at okkupanternes domstol kan per definition ikke være retfærdig.”

Sagen mod Sentsov har afstedkommet en lang række internationale protester, heriblandt fra Amnesty International og forskellige verdenskendte filminstruktører, eksempelvis Pedro Almodovar, Wim Wenders eller Anrdzej Wajda. ota

Share This