Ukraines magtfulde elite – del 1

Hvem er de personer, som udgør grundstammen i ledelsen af Ukraine, og hvad er deres funktion i forhold til magten? Hvordan er deres indbyrdes relationer, og hvordan fungerer det herskende styre i Ukraine?

 Analyse af Peter Munk Jensen, senioranalytiker DIIS

Peter Munk JensenDen mest magtfulde mand i Ukraine i dag er ubetinget præsident Janukovitj. For bedre at kunne forstå, hvem han er, og hvad der driver ham, kan det måske være nyttigt kort at se på hans baggrund.

Janukovitj stammer fra Donetsk-området tæt på grænsen til Rusland og er søn af en polsk/hviderussisk far, som var metalarbejder, og en russisk mor, som var sygeplejerske. Allerede som dreng mistede han begge sine forældre. Som ung tilbragte han 3½ år i fængsel for overfald og røveri.

Janukovitj er altså ikke af ukrainsk afstamning men en blanding af russisk, hviderussisk og polsk. Hans modersmål er russisk, og  som ung havde han faktisk problemer med at tale ukrainsk.

Janukovitj arbejdede som regional trafikleder frem til 1997, hvor han blev guvernør for Donetsk-regionen – en stilling han besad frem til 2002.

Fra 2002 til 2004 og igen fra 2006 til 2007 var han premierminister. Og fra 2004 og frem til sit valg til præsident i 2010 var Janukovitj formand for Regionernes Parti.

 Ser man på, hvad der driver Janukovitj, hersker der ganske stor enighed om, at det er et nærmest umætteligt begær efter personlig magt og berigelse, der er Janukovitjs primære drivkraft.

Som type får Janukovitj ganske forskellige prædikater: Tyran, effektiv stærk mand, en svag personlighed kontrolleret af oligarker, en vindbøjtel og opportunist, ambitiøs på egne snarere end på landets vegne, russervenlig men på den anden side en præsident, der er bange for, at Rusland tager over.

Sandheden er nok, at Janukovitj hverken er helt det ene eller andet. Men snarere lidt af det hele. Til stadighed i bevægelse og aldrig kun pro-Vesten eller pro-Rusland. Kort sagt: Fleksibel!

 

Inderkredsen omkring Janukovitj

Janukovitj har sin magtbase i øst- og syd-Ukraine med tyngdepunkt i Donbas-regionen og byen Donetsk. Janukovitj blev tidligt medlem af et lokalt netværk – kaldet Donetsk-klanen, og brugte det til at klatre opad.

Donetsk-klanen blev dannet i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne af en gruppe forretningsfolk og lokale politikere. De brugte deres industrielle og råstofressourcer og positioner på at at sætte sig på den lokale forretningsverden og de lokale politiske embeder.

Donetsk i 1990’erne er blevet sammenlignet med Chicago i 1920’erne med fremvæksten af organiseret kriminalitet, nådesløse gangstere og dyrkelse af underverdenskulturen

Som guvernør fra 1997-2002 stod Janukovitj centralt, da klanen opbyggede sin position i Donetsk og videre ud over Donbas-regionen til Kiev og resten af Ukraine. Metoden var den samme overalt. Klanen fik sine egne folk placeret på ledende poster ved en blanding af  trusler, korruption eller fjendtlig overtagelse.

Efter Janukovitjs valgsejr i 2010 talte regeringen 9 grupper, der repræsenterede store erhvervsinteresser primært fra Donetsk-klanen og fra gasgruppen ”RUE”.

Der er sket, og sker fortsat en tydelig “regional favorisering” af Donbas-allierede ved besættelse af stillinger inden politi, retsvæsen og skattemyndigheder over hele Ukraine. Over halvdelen af de nuværende ministre, som Janukovitj har udnævnt, er enten født i Donbas-regionen eller har gjort deres karriere der.

Efter valg til præsident kastede Janukovitj også hurtigt sit net over de såkaldte ”Godfather-guvernører” i alle Ukraines 24 regioner. De kaldes sådan, fordi hovedparten af dem mistænkes for at misbruge de regionale forvaltninger og operere med et omfattende korruptionssystem. Janukovitjs net fangede også helt ned på kommunalt niveau. Få måneder efter hans valgsejr i 2010 var der således kun ganske få uafhængige byråd tilbage.

Efter at have besat Forfatningsdomstolen med egne folk, omdannede Janukovitj Ukraine til et præsidentstyre med regering, parlament og offentlige myndigheder under hans direkte kontrol. Et hidtil uset autoritært styre – selv efter ukrainsk målestok. Nogle iagttagere betegner det som ”institutionaliseret banditvæsen”. Med til Donetsk-klanen hørte også to af Ukraines rigeste mænd: Oligarkerne Rinat Akhmetov og Dimytro Firtash.

 Akhmetov, som også er fra Donetsk, har siden 1995 ledet Donetsk-klanen og fra år 2000 været Ukraines rigeste mand og nr. 47 i verden med en anslået formue på 15.4 mia. dollars.Akhmetov ejer stålværker i flere europæiske lande. Ståleksport til EU er derfor afgørende for selskabets fremtid. Akhmetov advokerer da også for tilnærmelse til EU. Det har bragt ham i delvist modsætningsforhold til Janukovitj, som føler sig utryg ved hans stærke stilling og derfor prøver at marginalisere ham.

En anden stenrig oligarik i Donetsk-klanen og eneste vestukrainske medlem af klanen er Dimytro Firtash. Han ejer sammen med Gazprom gasselskabet RUE-gruppen, der har monopol på gasimport i Ukraine. Firtashs forretninger blev tidligere fremmet af Janukovitj, som havde behov for at distancere sig fra Akhmetov, som stod meget stærkt, for stærkt for Janukovitj.

I 2012 kom turen imedlertid også til Firtash, som Janukovitj følte behov for at stække. Det skete ved at sparke Firtash mand, energiminister Boyko opad til posten som vicepremierminister og indsætte sin egen mand som energiminister. I november sidste år indgav Firtash’ nøglefigur Sergej Lyovochkyn, som er Janukovitjs stabschef, sin afskedsbegæring. Det skete angiveligt i protest mod politibrutalitet overfor demonstranterne. Janukovitj nægtede dog at acceptere anmodningen, og han sidder der stadig. Opsigelsen kan måske ses som en sprække i kredsen omkring Janukovitj.

 Anden del af Peter Munk Jensens analyse bliver bragt onsdag den 22.1.

Share This