Ukraine vil omdøbe Dnepropetrovsk til Dnepropetrovsk

Dnepropetrovsk Foto: Inesa

Dnepropetrovsk Foto: Inesa

Ukraine: Ukraines lov om desovjetisering af landet betyder, at navne som har forbindelse til landets sovjetiske historie skal ændres. Flere steder, eksempelvis i Dnepropetrovsk er man dog stødt på problemer, da hverken byens ledelse eller indbyggerne ønsker at byens navn bliver ændret, skriver den ukrainske nyhedsserver Reporter.Problemet synes dog alligevel ved at blive løst, takket være parlamentsmedlem for Oppositionsblokken, Oleksandr Vilkul. Han foreslår at omdøbe Dnepropetrovsk til Dnepropetrovsk.

Forskellen på de to Dnepropetrovsk`er er ifølge Oleksandr Vilkul etymologien af navnet.

Den gamle Dnepropetrovsk var en sammensætning af ordet Dnipro, floden i Dnepropetrovsk, og navnet på den sovjetiske politiker Grigorij Petrovskyj, mens den nye Dnepropetrovsk refererer til Dnipro og apostel Peter.

Alt tyder på, at Oleksander Vilkuls løsning bliver vedtaget og Dnepropetrovsk bliver til Dnepropetrovsk. Byens borgmester Boris Filatov og medlemmerne af Dnepropetrovsk byråd er i hvert fald tilfredse med denne løsning.

De ukrainske myndigheder har foreløbigt omdøbt 175 byer. ota

Se en video og læs om statuen af Grigorij Petrovskyjs skæbne i Dnepropetrovsk her.

Share This