Ukraine: Rusland fyrer chef for sortehavsflåden – og russiske kampvogne bruger ikke den reaktive pansring

Sevastopol, den russiske Sortehavsflåde Foto: Ota Tiefenböck

Af Michael Skovgaard

Rusland: Ruslands militære ledelse er åbenbart ved at få nerver på efter angrebene på Krim. Ifølge „Institute for the Study of War“ er kommandøren for den russiske sortehavsflåde admiral Igor Osipov blevet fyret. Hans afløser bliver viceadmiral Viktor Sokolov.

En anden interessant melding kommer fra den britiske efterretningstjeneste. Rusland mister åbenbart kampvogne i stor stil, da de ikke er godt nok beskyttet af det såkaldte reaktive panser.  

Desuden går man ud fra, at mange russiske soldater ikke er uddannet til at bruge den den reaktive pansring. Det betyder, at den enten ikke er anbragt på kampvognene – eller fejlmonteret, så den ikke beskytter mod eksplosive ladninger.

Reaktiv pansring består af „kakler“ med en sprængladning, som monteres på den normale pansring. Rammes den reaktive pansring af et projektil eller en granat, eksploderer kaklen og sender en metalplade af sted mod granaten. Derved mindskes granatens virkning, hvorefter det normale panser burde afbøde resten af virkningen,

Reaktiv pansring forsøgte den russsiske hær sig med allerede efter 2. Verdenskrig. Forskningen blev dog indstillet, og først omkring 1980 kom den for alvor i brug. Den tyske ingeniør Manfred Held udviklede det nuværende system sammen med den israelske hær. Den reaktive pansring blev således brugt i Libanon-krigen 1982, hvor den blev betegnet som værende særdeles effektiv.

Share This