Ukraine og Vesten kritiserer Putins besøg på Krim

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Den russiske Sortehavsflåde i Sevastopol Foto: Ota Tiefenböck

 

Ukraine: Den russiske præsident, Vladimir Putins, besøg på Krim får kritik fra både Ukraine og Vesten, som begge betragter Putins besøg på Krim, som en russisk provokation og en bevidst eskalering af situationen i Ukraine.

“Denne provokation er endnu et bevis på, at Rusland helt bevidst øger spændingen i det russisk-ukrainske forhold, siger Ukraines Udenrigsministerium i en erklæring. Ukraines præsidentkandidat, Petro Porosjenko, er på sin Twitter profil, ligeledes skeptisk.

“Putins ankomst til Krim er en klar krænkelse af international lovgivning, siger Petro Porosjenko, som til trods for den russiske annektering af halvøen fortsat betragter Krim for et ukrainsk område.

Og de ukrainske politikere er ikke alene med deres kritik. Både Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, og den tyske kansler, Angela Merkel, betegner ligeledes Putins besøg på Krim, som upassende.

“Den 9. maj er en vigtig dato for Rusland, men set i lyset af den ukrainske konflikt, er en militærparade på Krim upassende, siger Angela Merkel ifølge Reuters.

Mens Vladimir Putins besøg på Krim bliver kritiseret i Vesten, bliver den i de russiske medier stemplet, som historisk og en glædelig begivenhed for både Rusland og Krim. Vladimir Putin deltog i en militærparade i havnebyen Sevastopol, hvor han foran titusinder af glade Sevastopol indbyggere takkede krigsveteranerne for deres mod under Anden Verdenskrig, og befolkningen på Krim for deres støtte af genforeningen med Rusland.ota

Share This