Ukraine fortsætter antiterroraktion

 

Separatisterne

Separatisterne ved Slavjansk Foto: Euromaidan

Ukraine: De ukrainske myndigheder fortsætter militæraktionerne i det østlige Ukraine, hvor de har indledt det, de kalder for operationens anden fase. Denne går ifølge de ukarianske medier ud på, at omringe byerne, hvor separatisterne har overvægt, eksempelvis byen Slavjansk, og afskære dem fra resten af landet.

Imens fortsætter sammenstødene mellem separatisterne og regeringsstyrkerne. I Krematorsk lykkedes det separatisterne, at ramme en helikopter, mens i Odessa eksploderede en håndgranat ved et ukrainsk tjekpoint, som de ukrainske militærenheder har etableret i området.

De ukrainske styrker har ligeledes etableret tjekpoints ved grænsen til udbryderregionen Transdnjestr, som skal forhindre de russiske styrker der i at invadere Ukraine. Disse styrker bliver i den russiske presse omtalt, som bestående af medlemmer af den ultranationalistiske organisation, Højre Sektor.

Der meldes generelt om en højspændt situation. Den ukrainske præsident Arsenij Jatsenjuk beskylder Rusland for at ønske at begynde Tredje Verdenskrig. Ifølge de ukrainske myndigheder er de russiske militære enheder i visse områder kun en kilometer fra den ukrainske grænse.
USA beskylder Rusland for at eskalere spændingen og ikke leve op til Genève aftalen. Samme meldinger kommer fra Rusland, som beskylder USA for at støtte ultranationalistiske kræfter i Ukraine, samt landets ikke legitime regering samt ikke leve op til aftalerne vedtaget i Genève. ota

Share This