Ukendt nationalistgruppe tager ansvar for Nemtsovs død

 Novorossijas flag

Novorossijas flag

Ukraine/Rusland: En ultranationalistisk gruppe fra det østlige Ukraine ved navnet Rusitj tager ansvar for den russiske oppositionspolitiker Boris Nemtsovs mord. Det skriver nyhedssitet onpress.info. Det er dog tvivlsomt, hvorvidt gruppens erklæring kan tages seriøst. SE GRUPPENS ERKLÆRING

”Vi, Novorossijas partizaner fra gruppen Rusitj kommer med følgende erklæring: Vores militærråd fra Novorossija besluttede skæbnen for forræderen Nemtsov, som hele sit liv forsøgte at sælge vores fædreland og folket. Skæbningen har støttet tilhængerne af Bandera, som har ødelagt vores fædreland i Donbas.” siger tre maskerede mænd på en video, som er blevet distribueret via sociale medier.

Manden der taler siger, at Nemtsovs mord er gruppens første aktion, men at der vil komme mere, hvis andre vil følge i Nemtsovs fodspor.

”Dette er vores første synlige aktion. Hvis Ruslands forrædere ikke begynder at tænke over sine handlinger og ikke stopper deres handlinger mod folket, vil vi også straffe dem.”

Det er tvivlsomt, hvorvidt gruppen virkelig eksisterer, og hvorvidt man kan tage de tre mænds erklæring seriøst. Hovedparten af russiske og ukrainske medier har valgt ikke at omtale gruppens erklæring. ota

http://vk.com/video-60396849_171858422?hash=2b0f0aac5562095d

Share This