Uenighed omkring Donetsk Lufthavn
Ukraine: De ukrainske styrker ved Donetsk Lufthavn er under konstant beskydning fra separatisterne, men har ikke tænkt sig at flytte sig. Det siger talsmand for militærets komando i Østukraine Andrij Lysenko ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian.Lysenko reagerer formentlig på udtalelserne fra lederen af den såkaldte Folkerepublik Donetsk, Denis Pusjilin.
Pusjilin har ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS meddelt, at de ukrainske styrker ved Donetsk Lufthavn har trukket sig tilbage. Pusjilin meddelte ligeledes, at separatisterne havde skabt flere korridorer, så de ukrainske soldater kunne forlade stedet og at lufthavnen allerede i løbet af onsdagen kom under separatisternes kontrol.
Det afviser altså Lysenko. Ifølge ham er Donetsk Lufthavn fortsat under ukrainsk kontrol. ota