Udnævnelse af ny ukrainsk viceudenrigsminister får Polen op i det røde felt

Andrij Melnyk Foto: Bundestagsfraktion Bündnis 90/Die Grünen

Af Michael Skovgaard

Polen/Ukraine: Polakkerne er rasende, fordi Ukraine har udnævnt Andrij Melnyk til ny viceudenrigsminister. Han er kendt som beundrer af en ukrainsk nationalistleder, som var medskyldig i en massakre på civile polakker under 2. Verdenskrig – det skriver Remix News

Udnævnelsen af Andrij Melnyk har affødt voldsom kritik fra polsk side. En talsmand for den polske præsident Andrzej Duda udtaler, at Polen ikke kan acceptere politikere, som offentligt hylder den ukrainske nationalistleder Stepan Bandera.

Stepan Bandera var en ukrainsk nationalistleder og nazi-kollaboratør, som menes at have været involveret i nazisternes massakre på titusindvis af polakker under 2. Verdenskrig. Normalt blander Polen sig ifølge egne ord ikke i andre landes indre anliggender, men udnævnelsen af Melnyk ser man som et slag i ansigtet og en fornærmelse mod ofrene for massakren i Volhynien.

Melnyk fratrådte sin post som ambassadør i Tyskland for en måned siden. Inden da havde han været i vælten adskillige gange med kritik af Tyskland og deciderede fornærmelser mod den tyske regering. Hovedet på sømmet var et tv-interview, hvor han erklærede sig som glødende tilhænger af Bandera.

Share This