Udlændinge strømmer til Serbien for at få gratis vaccine
Serbien: Tusindvis af udlændinge, hovedsageligt fra Serbiens nabolande, er i denne weekend kommet til Serbien for at få en gratis vaccine mod coronavirus. Serbiske myndigheder fik denne weekend lov til at vaccinere alle, også mennesker med bopæl uden for Serbien, skriver Klix.
Ifølge Klix har der flere steder i Beograd samt på de serbiske grænseovergange været lange køer.
Serbien er et af Europa hurtigste lande målt i vaccinering af befolkningen. Der bliver vaccineret med den kinesiske Sinopharm, russiske Sputnik V samt med vacciner fra Pfizer/BioNTech og AstraZeneca. ota