Tysk forsvarsminister under pres – hun har tilbudt at gå af, men kvindekvoten indebærer problemer for kansler Scholz

Af Michael Skovgaard

Tyskland: Rygterne svirrer i alle de største tyske medier. Den udskældte forsvarsminister Christrine Lambrecht (SPD) har ifølge flere kilder tilbudt at træde tilbage, men indtil til videre er det ikke officielt bekræftet. Og hvis hun træder tilbage, vil det medføre en større rokade i den tyske Ampel-regering for at opfylde den såkaldte kvindekvote. Dvs. at der skal være lige så mange kvinder som mænd i den siddende regering – uden hensyn til kvalifikationer.

Den 57-årige jurist Christine Lambrecht blev udnævnt som forsvarsminister i 2021, da kabalen med Ampel-regeringen skulle gå op. Det var en del af regeringsgrundlaget, at der skulle være lige mange kvinder og mænd i den nye regering, og derfor faldt valget på Lambrecht, skønt der var andre kandidater med en bedre faglig baggrund for at bestride forsvarsministeriet.

Den siddende forsvarsminister har i bogstavelig forstand været i skudlinjen siden da og topper listen over de mest upopulære ministre i Tyskland. Ikke alene er hun blevet beskyldt for manglende kompetence, men flere uheldige episoder har også bidraget.

Det handler ikke kun om det tyske militærs katastrofale tilstand. Regeringen har bevilget 100 mia. euro til at rette op på flere års forsømmelse. Der venter en mammutopgave, og Lambrecht bliver ikke anset for at være den rette til opgaven. Den seneste skandale omhandler de nye tyske panserkøretøjer af mærket Puma, som under den seneste øvelse i december viste sig at være totalt ubrugelige. Alle måtte tages ud som følge af kabelbrande og andre tekniske fejl.

Hun har også været i søgelyset af andre årsager. Dels foretog hun en rejse med sin søn til ferieøen Sylt i en af forsvarets helikoptere, og senest var den gal under hendes nytårstale, hvor hun kommenterede krigen i Ukraine, alt imens raketter blev fyret af i Berlin som en yderst upassende lydkulisse. 

Lambrecht er blot den seneste i rækken af kvindelige tyske forsvarsministre, som ikke har stået distancen – især under Merkels regeringstid, hvor forsvaret nok i høj grad blev forsømt. Den nuværende formand for Europa-kommissionen Ursula von der Leyen blev behændigt nok afskibet, da en skandale var under opsejling i Tyskland som følge af hendes rådgiverhonorarer. Von der Leyen havde egentlig status som „kronprinsesse“ under Merkel som kommende leder af CDU. Efter von der Leyens exit blev Merkels næste „kronprinsse“ Annegret Kramp-Karrenbauer udnævnt til forsvarsminister. Hun stod heller ikke distancen efter flere uheldige episoder. Egentlig var hun udset til at være afløser for Merkel som kansler, men hun forsvandt hurtigt ud af billedet og var en medvirkende årsåg til, at CDU reelt ikke havde et reelt bud på en kanslerkandidat under valget i 2021. 

Som nævnt venter der en mammutopgave for en kommende forsvarsminister. Det handler ikke kun om at gøre den tyske hær funktionsduelig igen og få omsat de 100 mia. euro i praksis. Dertil kommer Tysklands nye rolle som en vigtig part i konflikten i Ukraine – ikke mindst med hensyn til våbenleverancer og godkendelse af eksport af tyske kampvogne.  

En lille redaktionel note for danske læsere: Et lignende mønster har måske gjort sig gældende i Danmark, hvor vi havde Trine Bramsen som forsvarsminister. Hun er så helt „weg vom Fenster“ i den nye danske regering. 

En kvalificeret kandidat som forvarsminister i Ampel-regeringen er ikke i sigte. Ingen kvindelige emner med de fornødne kvalifikationer, men den siddende arbejdsminister Hubertus Heil (SPD) bliver nævnt som en mulighed, da han har en militær baggrund, men det vil kræve en rokade i den siddende regering for at opfylde kvindekvoten.

Senest har CDU-chefen Friedrich Merz opfordret kansler Scholz til at finde en kompetent afløser for Lambrecht som forsvarsminister.