Tusk: Polens regering arbejder for Polexit og støtter Rusland
Polen: EU præsident og Polens tidligere premierminister Donald Tusk er overbevist om, at den polske regering ønsker at bringe Polen ud af EU. Han beskylder ligeledes landet for en hemmelig støtte af Rusland, skriver The Times.
Ifølge Donald Tusk nærmer Polen sig et tidspunkt, hvor landet, på grund af sin økonomiske vækst, skal betale mere til EU end landet vil få fra EU, og det vil give regeringen en mulighed for at udskrive en folkeafstemning om Polens fortsatte tilhørsforhold til EU. Han peger ligeledes på polsk støtte til russisk politik.
“Næsten alt, hvad Polens regerende parti (PiS) ser som nøglespørgsmål er ens med offentligt formulerede russiske interesser. Jeg kan give mange eksempler på, hvor PiS og Moskva har samme mål og holdninger, siger Donald Tusk.
Donald Tusk mener, at PiS helt bevidst har fremkaldt en konflikt med EU, da EU begrænser regeringens magt. ota