To journalister dør i Donetsk
Ukraine: To lokaljournalister har søndag aften mistet livet tæt ved den østukrainske by Donetsk. Det meddeler oprørernes nyhedsbureau Novorossija.Ifølge separatisterne er det ukrainske militær, der bærer skyld for ulykken, som skete ved lansbyen Pisky, hvor journalisternes bil blev ramt af skud.
Oprørernes talsmand Eduard Basurin siger, at oprørerne efterforsker ulykken. De ukrainske myndigheder har ikke kommenteret situationen blot nævner, at der har været skududvekslinger i nærheden af Pisky.
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) opfordrer begge sider af konflikten at overholde våbenhvileaftalen. ota