Tjekkisk præsident: Vesten behandler IS som i sin tid Hitler
Tjekkiet: Den tjekkiske præsident Milos Zeman sammenligner Vestens forhold til Islamisk Stat med vestmagternes forhold til Hitler før Anden Verdenskrig, baseret på frygt og fejhed, skriver den tjekkiske avis Lidovky, som henviser til et interview i det nyhedsserver Parlamentni Listy.Den tjekkiske præsident er overbevist om, at den eneste måde man kan stoppe islamisk stat, er at ødelægge dens baser.
”Desværre vil der på grund af fejhed og dumhed hos en række civiliserede lande, som ikke er villige til at danne en international styrke, dø hundredevis, hvis ikke tusindvis uskyldige mennesker, siger Milos Zeman.
Milos Zeman er overbevist om, at Vesten skal stoppe indvandringsbølgen til Europa, som finder sted i øjeblikket.
”Hvis de europæiske lande tager imod flygtningebølgen, kan vi risikere, også som minister fra Libyen sagde, at vi faktisk gør den nemmere for IS at ekspandere til Europa, siger Milos Zeman.
Milos Zeman ønsker at forsøge at overbevise verdenssamfundet om, at det er nødvendigt med en fælles politik mod IS, ved et møde i FN i september. Den russiske præsident Vladimir Putin er ifølge ham allerede med på idéen. ota