Tjekkisk landbrugskammer opfordrer til forbud af import af ukrainsk kyllingekød

Illustrationsfoto- Alex Proimos

Tjekkiet: Den Tjekkiske Republiks Landbrugskammer opfordrer til forbud af import af ukrainsk kyllingekød, hvor tjekkiske tilsynsmyndigheder jævnligt finder salmonella. Ifølge det tjekkiske landbrugskammer hører sådant kød ikke hjemme på det tjekkiske marked. Og ifølge landmændene er det lige meget, hvilket land kødet kommer fra.

“Siden juli har vi observeret den samme historie hver måned. Tilsynsmyndighederne (Statens Landbrugs- og Fødevaretilsyn) og Statens Veterinærkontrol finder jævnligt salmonella i kyllingekød importeret fra Ukraine. Det er kød ompakket i et EU-medlemsland, oftest i Slovakiet. Kødet får således en “europæisk” oprindelse. Spørgsmålet er, om tiden ikke er kommet til kompromisløst at stoppe import af sådant kød. Kød, der ikke er underlagt strenge EU standarder, har ingen plads på det europæiske marked. Lige meget hvor det kommer fra,” advarer medlemmerne af Den Tjekkiske Republiks Landbrugskammer på X. ota

Share This