Tjekkisk kunstner: Kunstneriske uddannelser er domineret af progressiv venstreorienteret ideologi

David Cerny Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Den tjekkiske kunstner David Černý siger i podcasten Hlas na pousti (Stemme fra en ørken) offentliggjort på det tjekkiske medie Novinky, at han ikke ville lade sine børn studere på de kreative uddannelser på akademier og universiteter, da disse uddannelser er styret af progressive venstreorienterede kræfter. Černý giver udtryk for en dyb foragt for nutidens kunstuddannelser, hvad enten det er i Tjekkiet eller hvor som helst i verden. Ifølge Černý er disse uddannelser domineret af en ekstremt venstreorienteret ideologi, som har meget ensidige holdninger til kunst. Černý anbefaler, at hvis nogen har et ønske om at blive kunstner, bør han/hun studere et hvilket som helst af de “hårde” fag og først derefter lede efter sin egen vej i skabelsesprocessen.

Černy er desuden oprørt over den aktuelle indsats fra det tjekkiske Kulturministerium og nogle aktivister for at indføre et kunstnerstatus i Tjekkiet, hvilket ville gøre det muligt at fordele midler fra statsbudgettet til folk, der bliver erklæret for at være kunstnere. Derudover forstår han ikke, at regeringen, der betegner sig selv som finanspolitisk ansvarlig, forsøger at håndhæve det.

Statue af Cerny i parken på Kampa i Prag Foto: Ota Tiefenböck

David Černy er en kendt kunstner i Tjekkiet og udlandet, og hans værker kan ses overalt i Prag samt andre europæiske byer. Černy er desuden kendt for værket Entropa, som han har lavet i anledning af Tjekkiets EU formandskab i 2009. Værket, som består af 27 EU lande, er 16,4 gange 16,5 meter meter og blev hængt op på EU hovedbygningen i Bruxelles i januar 2009. Værket blev umiddelbart efter opsætningen genstand for protester og forargelse. Det første land, der protesterede var Bulgarien, i værket illustreret som bestående af tyrkiske lokumer. Allerede få dage efter værkets opsætning i Bruxelles blev Bulgarien på anmodning af bulgarerne derfor dækket over et et stykke sort stof. Entropa kan i dag ses i Technomania i Pilsen. ota

Entropa af David Cerny Foto: Ota Tiefenböck
Share This