Tjekkiets præsident til Tysklands præsident: Muslimske migranters kultur er uforenelig med Europas

Den tjekkiske præsident Milos Zeman Foto: Daniel Sedlecky

Tjekkiet: Den tyske præsident Frank-Walter Steinmeier mødtes tirsdag under sit besøg i Prag med Tjekkiets præsident Milos Zeman. De to præsidenter diskuterede ifølge tjekkiske medier blandt andet migrantkrisen, hvor deres synspunkter var langt fra hinanden. Milos Zeman gav ifølge tjekkiske medier endnu engang et klart udtryk for, hvad han mener om migration og muslimske migranters integration i Europa.

“Jeg tvivler ganske meget om forenelighed af deres kultur med den europæiske. Her tænker jeg naturligvis på muslimske migranter. Vi burde hjælpe der, hvor migranterne kommer fra, sagde Milos Zeman ifølge tjekkiske medier.

Milos Zeman mener endvidere, at migration er et problem også for landene, hvor migranterne kommer fra.

“At unge sunde mænd flygter fra disse lande, konkret fra afrikanske lande, er på sin vis som at udtømme disse lande for resourcer. På den måde dømmer migration disse lande til tilbagestående udvikling, fordi når landene mister unge sunde mænd, hvordan skal de nå på et niveau af mellemudviklede lande, spørger Milos Zeman.

Han understregede derudover over for Frank Walter Steinmeier, at Tjekkiets regering og han har det samme syn på obligatoriske flygtningekvoter og er derfor umulige at splitte. ota

Share This