Tjekkiets Pilsner Urquell får ny ejer
Tjekkiet: Tjekkiets verdenskendte øl, Pilsner Urquell, er blevet opkøbt af verdens største bryggerikoncern Anheuser-Busch in Bev. Koncernen køber sin konkurrent SABMiller, som ejer Pilsner Urquell, skriver tjekkiske medier.Anheuser-Busch in Bev er ifølge Bloomberg parat til at betale 68 milliarder pund ( næsten 680 milliarder danske kroner).
Beløbet er ifølge tjekkiske medier koncernens tredje tilbud og betyder at Anheuser-Busch in Bev er parat til at betale 44 pund (ca. 440 kroner) per aktie.
Det er omkring 50 procent mere, end den aktiekurs, der var gældende før Anheuser-Busch in Bev viste interesse for opkøb af SABMiller.
Handelen som foreløbigt er aftalt af de respektive virksomheders bestyrelser, skal godkendes af aktiehaverne for at blive realitet. ota