Dansk narkobehandling skaber overskrifter i Tjekkiet

Illustrationsfoto: Daniel Carranza

Illustrationsfoto: Daniel Carranza

Tjekkiet: Tjekkiske medier undrer sig over metoderne, de danske myndigheder bruger i bekæmpelsen af narkotikaafhængighed, som angiveligt har kostet danske skatteydere omkring 40,5 millioner danske kroner. Det skriver blandt andre den tjekkiske avis Pravo.

Avisen citerer 22-årige Christian, som var deltager i en sejltur i Caribien, hvis formål er afvænning af deltagerne, og som ifølge den tjekkiske avis koster omkring 700.000 danske kroner.

Christian beskriver sine oplevelser fra turen, men ærger sig lidt over, at han ikke nåede at afslutte et dykkercertifikat.

Samme Christian fortæller ifølge avisen, at det var nemt at skaffe sig joints på turen og han i øvrigt vendte tilbage til narkotikahandel og medlemskab af banden AK81 efter hjemkomsten.

Den tjekkiske avisartikel slutter af ved at citere Flemming Olsen, Ole Jacobsen og borgmester John Schmidt Andersen, alle fra Frederikssund Kommune, som alle forsvarer ordningen. Avisen konstaterer, at behandling af ”59 unge kriminelle” har kostet de danske skatteydere 40,5 millioner danske kroner.

”Hvis man fortæller, at unge mænd og kvinder bliver sendt på en ferie, forstår jeg helt, at det ikke lyder godt, men det er ikke det der sker, det er ikke ferie, der er et strengt arbejdsprogram, siger Ole Jacobsen ifølge den tjekkiske avis Pravo. ota

Share This