Tjekkiet mindes 70-året for kommunisternes henrettelse af Milada Horáková og andre uskyldige

Tjekkiet: Tjekkiet mindes i dag skueprocesserne under det tidligere kommunistiske styre efter kommunisternes kup i 1948. I 1950 førte de kommunistiske magthavere en skueproces på baggrund af fabrikerede anklager om sammensværgelse og forræderi. Blandt de 13 anklagede var juristen Milada Horakova, som sammen med tre andre blev dømt til døden. Processen foregik fra 31.maj til 8. juni 1950. Milada Horákova afviste efter dommens afsigelse at søge benådning. Milada Horáková blev 48 år og blev den 27. juni 1950 kl. 5:35  henrettet ved hængning i Prag.

Hendes sidste ord var: “Jeg har tabt denne kamp, men jeg forlader [Jorden] med ære. Jeg elsker dette land, jeg elsker denne nation, stræber efter dens velbefindende. Jeg går uden bitterhed mod jer. Jeg ønsker jer, jeg ønsker jer.”

Før Horáková og hendes medtiltalte blev fremsat for en domstol blev de udsat for intensiv forhør af StB, det tjekkoslovakiske statssikkerhedspoliti, ved brug af både fysisk og psykologisk tortur. Hun blev anklaget for at have ledet en sammensværgelse for at begå forræderi og spionage til fordel for USA, Storbritannien, Frankrig og Jugoslavien. Beviser for den påståede sammensværgelse omfattede Horákovás tilstedeværelse på et møde med politikere fra national-socialistiske, socialdemokratiske og folkepartier i september 1948, der blev afholdt for at diskutere deres reaktion på den nye politiske situation i Tjekkoslovakiet. Hun blev også anklaget for at have opretholdt kontakter med de tjekkoslovakiske politiske personer i eksil i Vesten.

Retssagen mod Horáková blev overvåget af sovjetiske rådgivere og ledsaget af en offentlig kampagne, arrangeret af de kommunistiske myndigheder, og krævede dødsstraf for de tiltalte. Statens anklagere blev ledet af Dr. Josef Urválek og inkluderede Ludmila Brožová-Polednová. Retssagen blev omhyggeligt orkestreret med tilståelser af skyld, der blev sikret fra den tiltalte. En optagelse af begivenheden dukkede dog op i 2005, der afslørede Horákovás modige forsvar for hendes politiske idealer. Hun påberåbte sig værdierne for Tjekkoslovakiets demokratiske præsidenter, Tomáš Garrigue Masaryk og Edvard Beneš, og erklærede, at “ingen i dette land skulle dømmes til døden for deres holdninger.”

Milada Horáková blev dømt til døden sammen med tre medtiltalte (Jan Buchal, Oldřich Pecl og Záviš Kalandra) den 8. juni 1950. Mange fremtrædende personer i Vesten, blandt andre Albert Einstein, Winston Churchill og Eleanor Roosevelt, bad om at få hendes liv sparet.

Dommen blev annulleret i juni 1968 under Prag-foråret, men på grund af den efterfølgende sovjetiske besættelse af Tjekkoslovakiet blev Horákovás omdømme først fuldt rehabiliteret efter Fløjlsrevolutionen i 1989. En større hovedvej i Prag 7, Letná, blev omdøbt til hendes ære i 1990. I 1991 blev hun tildelt Tomáš Garrigue Masaryk-ordenen (1. klasse). 27. juni, dagen for hendes henrettelse, blev erklæret en “mindedag for ofrene for det kommunistiske regime” i Tjekkiet.

Den 11. september 2008, 86 år gammel, blev Ludmila Brožová-Polednová, den på det tidspunkt eneste overlevende blandt de ansvarlige for Horáková-retssagen, idømt seks års fængsel for at have bistået i justitsmordet på Milada Horáková. Brožová-Polednová blev løsladt fra fængslet i december 2010 på grund af sin alder og helbred og døde den 15. januar 2015. 

Dagen bliver markeret over hele Tjekkiet med store billeder af Milada Horákova på huse og andre offentlige steder med teksten “Myrdet af kommunisterne”, men også i Prags metro, hvor der under rejsen bliver sendt Milada Horákovas forsvarstale fra retssagen. En gruppe aktivister projicerer desuden et billede af Horákova på Det Kommunistiske Partis (KSCM) hovedkvarter.

KSCM betegner de mange mindeaktioner som “en kampagne iværksat af anti-kommunistiske fanatikere, hvis formål er at ændre opfattelse af fortiden, nutiden og fremtiden.” Partiets udtalelse frembragte øjeblikkeligt voldsomme reaktioner på sociale medier. ota

Kilde: Wikipedia