Tjekkiet efter Brexit: Verden går ikke under, men reformer af EU er nødvedige

Tjekkiets hovedstad Prag  Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiets hovedstad Prag Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: De tjekkiske politikere beklager for det meste briternes beslutning om at forlade EU.

Ifølge den tjekkiske premierminister Bohuslav Sobotka må EU reformere sig og hurtigt minimalisere negative konsekvenser af briternes beslutning..

”Storbritannien har valgt en anden vej end den europæiske integration. Briterne vil have mindre indflydelse på den europæiske udvikling og deres land bliver svagere og mindre vigtigt, skriver Bohuslav Sobotka på sin Facebook profil.

Det er ifølge ham nødvendigt, at EU nu skal gennemføre reformer af unionen.

”Det europæiske projekt har brug for en større opbakning fra sine borgere. Europa skal være mere handlekraftigt, mindre byrokratisk og mere forståeligt over for medlemslandenes forskeligheder, siger Bohuslav Sobotka.

Tjekkiets vicepremierminister Pavel Belobradek mener, at briternes beslutning er demokratisk men forkert. Storbritannien vil ifølge ham nu få store problemer og kan risikere at Skotland og Nordirland vil forlade det britiske fællesskab.

Formand for oppositionspartiet TOP 09 Miroslav Kalousek er overbevist om, at Brexit styrker Ruslands rolle i Europa og bliver fejret i Moskva.

”Det vigtigste er at bevare et fælles Europa for vores børn og vores værdige og sikre plads i det, siger han til den tjekkiske avis Lidovky. ota

Share This