Tidligere præsidentkandidat tilbageholdt i Hviderusland

Ales Michalevitj forlader Tjekkiet i retning af Hviderusland  Foto: privat

Ales Michalevitj forlader Tjekkiet i retning af Hviderusland Foto: privat

Hviderusland: Ales Michalevitj, kandidat til præsidentposten i Hviderusland i 2010, er blevet anholdt på den hviderussiske grænse. Ales Michalevitj fik i 2011 politisk asyl i Tjekkiet, men besluttede sig for at vende tilbage til fædrelandet, skriver tjekkiske og hviderussiske medier.Michalevitj er angiveligt blevet anholdt i et tog på grænsen mellem Litauen og Hviderusland.

Foto: Pirivat

Foto: Pirivat

Michalevitj, som i Hviderusland står anklaget for at organisere uroligheder i forbindelse med præsidentvalget for fem år siden, er senere tirsdag blevet løsladt med ordre til ikke at forlade Hviderusland.

Ales Michalevitj begrunder sin beslutning om at vende tilbage til Hviderusland med den nuværende situation i landet.

“Jeg har sagt mange gange at jeg vil vende tilbage, hvis de løslader alle politiske fanger. Det har de gjort, og jeg vender tilbage, siger han.

Ales Michalevitj var præsidentkandidat under præsidentvalget i Hviderusland i 2010 og blev, sammen med flere andre præsidentkandidater anholdt efter valget og fængslet. Det lykkedes ham at flygte til Tjekkiet, hvor han i 2011 fik politisk asyl. ota

Share This